Håndværkere som energivejledere
XL-BYG har hjulpet 400 håndværkere til at blive certificerede energivejledere
Hos XL-BYG har man de seneste måneder arbejdet på at koble de to områder sammen: Udbyde en uddannelse til professionel Energivejleder på Teknologisk Institut til håndværkerne og tilbyde de private kunder et billigt energitjek, der kan identificere relevante indsatsområder i boligen. Kampagnen har været en stor succes.
Stor succes
Udsigten til at blive certificeret Energivejleder på Teknologisk Institut gennem XL-BYG, med efterfølgende energiopgaver for øje, har fået mange professionelle håndværkere op på mærkerne. Salgschef i XL-BYG Morten G. Sørensen fortæller:
- Uddannelsen til Energivejleder som vi har udbudt til kædens håndværkerkunder har været en overvældende succes. Rigtig mange håndværkere viste allerede fra kampagnens start stor interesse for projektet, og vi måtte derfor tidligt i processen lave ekstra kursusdatoer for at imødekomme den store efterspørgsel.
- I første omgang havde vi forestillet os, at op mod 200 håndværkere ville vise interesse for uddannelsen, men det viste sig hurtigt, at det var i den pessimistiske ende. Nu, hvor kampagnen er slut, står vi med knap 400 håndværkere, der i XL-BYG regi er blevet uddannet energivejledere.
Det giver os et godt billede af, hvor mange af kædens håndværkere, der ser mulighederne i energirenovering, forklarer Morten G. Sørensen
Gå-hjem møder
- Som uddannet energivejleder åbnes der helt naturligt op for en nemmere adgang til de mange potentielle energirenoveringer, der ligger og venter i de danske boliger. Energisparepotentialet i den eksisterende bygningsmasse er stort, og håndværkerne skal derfor udnytte mulighederne bedst muligt. Det vil XL-BYG kæden gerne fortsat hjælpe dem med, understreger Morten G. Sørensen.
- Med udgangspunkt i den store succes, energivejlederuddannelsen har været, følger vi i 2012 op med en række gå-hjem-møder med fokus på energirenovering. Møderne, som er gratis, vil under overskriften "Energirenovering er der penge i det?" behandle emner relateret til energirenoveringer helt konkret, lovgivningen samt de muligheder, kunderne har for at få tilskud.
tøtte