Strategisk alliance i trælastbranchen
XL-BYG CF Petersen & Søn A/S i strategisk alliance med XL-BYG Grønvold & Schou A/S og Forenede Tømmerhandlere A/S
Indehaverne af CF Petersen & Søn A/S, Michael Buhl og Jes Gravesen, overtager 49 pct. af aktieposterne i Grønvold & Schou A/S, samt 37,5 pct. af aktieposterne i hver af de fire virksomheder Bramming Byggelager A/S, Langeskov Grønfeldt A/S, Outrup Tømmerhandel A/S og Sønder Omme Tømmerhandel A/S.
Alliancen skal ses i lyset af en konsolideringsstrategi, der bringer interne synergier og styrket konkurrencefordele til parternes i alt 13 forretningssteder.
Fælles indkøbsvolumen
- Vi har i konsolideringsstrategien særligt fokuseret på de åbenlyse fordele der ligger i, at forene kræfterne i en fælles indkøbsvolumen og på baggrund heraf samordner CF Petersen & Søn A/S alle indkøb fremadrettet, fortæller hovedaktionær i CF Petersen & Søn A/S, Michael Buhl.
- På Sjællandssiden er der tillige potentiale for distributions- og logistikoptimering i både CF Petersen & Søn A/S og i Grønvold & Schou A/S, da de to virksomheder tilsammen dækker hele markedsområdet på Vest-, Midt- Øst-, og Sydsjælland.
På længere sigt vil allianceparterne også drage nytte af hinandens styrker i støttefunktionerne IT, markedsføring, HR og administration således, at de lokale kræfter og erfaringer udnyttes til fællesskabets bedste, oplyser Michael Buhl.
Fremsynet konsolideringsstrategi
Michael Buhl og Jes Gravesens overtagelse af aktieposterne i Grønvold & Schou A/S, Bramming Byggelager A/S, Grønfeldt A/S, Outrup Tømmerhandel A/S og Sønder Omme Tømmerhandel A/S er endnu et tiltag i CF Petersen & Søn A/S´ konsolideringsstrategi, der bringer øget værdi til forretningsenhederne lokalt med styrkede synergier og øget konkurrenceevne regionalt og nationalt.
Forretningsenhederne, der er omfattet af samarbejdet, er:
CF Petersen & Søn A/S, Køge, Karise og Storstrøm
CF Stenlille Tømmerhandel A/S, Stenlille
Grønvold & Schou A/S, Slagelse og Gørlev
Bramming Byggelager A/S, Bramming
Grønfeldt A/S, Langeskov, Årslev og Odense
Outrup Tømmerhandel A/S, Outrup
Sdr. Omme Tømmerhandel A/S, Sdr. Omme og Borris
tøtte