23948sdkhjf

Markant salgsfremgang

47,2 pct.. Så mange flere boliger solgte RealMæglerne Holding A/S i oktober måned i indeværende år i forhold til oktober 2011
Salgsstatistikken for RealMæglerne Holding A/S oktober måned bekræfter en positive udvikling som markedet for ejerboliger er inde i. Det er således femte måned i træk, at antallet af solgte boliger ligger højere end den tilsvarende måned sidste år, og for året som helhed ligger det samlede salg i årets 10 første måneder nu godt 11 pct. over niveauet fra sidste år.

Det er derfor efterhånden svært at bevare den ellers noget nær kroniske pessimisme som har præget boligmarkedet gennem det seneste lange stykke tid.

- Salgstallene for oktober måned beviser, at den positive stemning har bidt sig fast. Og selv om krisen har lært os at være mere forsigtige med den slags forudsigelser, tror vi, at vi har set bunden for denne gang, fortæller direktør Niels Brandt fra RealMæglerne Holding A/S.

Salgsfremgangen i oktober måned er ganske bredt geografisk funderet, og ikke længere koncentreret til København. Ganske vist steg salget i københavnsområdet med 79 pct. i oktober måned i indeværende år i forhold til oktober måned sidste år, men det blev overgået af salgsfremgangen i både trekantsområdet og på Fyn, med en salgsfremgang på henholdsvis154,5 og 100 pct.. Og både i Sønderjylland og Nordjylland er salgsfremgangen på omkring 40 pct.

Ser man på salgsstatistikken for året som helhed, viser tallene dog stadig, det velkendte fænomen, at trendvendinger på boligmarkedet observeres først i københavnsområdet. Med en salgsfremgang på 23,4 pct. året som helhed, er det københavnske forspring ikke helt indhentet endnu, selvom både Midtsjælland og Nordjylland bider København i haserne med en salgsfremgang i årets 10 første måneder på henholdsvis 16,8 og 19,7 pct..

- Der er intet overraskende i, at salgstallene for årets første 10 måneder viser størst fremgang i københavnsområdet. Det er derimod måske lidt overraskende, hvor hurtigt den øvrige del af landet er fulgt med. Men det er et stort sundhedstegn, og vi forventer, at den positive udvikling fortsætter i de kommende år. Bankerne er ved at bløde lidt op, renterne er stadig meget lave, og med udsigt til yderligere skattelettelser i det kommende år, tegner fremtiden på boligmarkedet sig mere lovende end længe, vurderer direktør Niels Brandt fra RealMæglerne Holding A/S

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063