23948sdkhjf

KHR arkitekter vinder Træprisen 2012

Et langt virke som nyfortolkere af Nordisk arkitektur i byggerier såsom Ørestad Skole, B&Os hovedsæde og Forum Horsens, kan KHR arkitekter kalde sig vinder af Danmarks mest prestigefyldte arkitektur- og hæderspris
Blandt et stærkt felt af nominerede - herunder CUBO arkitekter og tegnestuen Entasis, var det KHRs stærke princip om at afsøge arkitekturens grænser med klassiske materialer, der gjorde udfaldet, da Træprisen blev tildelt forleden.

KHR var nomineret til Træprisen for Ørestad skole, Atuarfik - Hans Lynges skole i Nuuk, B&Os hovedsæde, Grønlands Naturinstitut, Fiberline, Forum Horsens m.fl.

Bjarne Lund Johansen er direktør i fagorganisationen Træinformation og formand for Træpriskomiteen.

Han fremhæver evnen til at gå egne, nordiske veje som grunden til, at Træprisen tilfaldt KHR:

- KHR arkitekter har igennem mange år vist kunstneriske kvalifikationer og teknisk dygtighed. De skaber arkitektur med karakter og høj kvalitet. De afsøger arkitekturens grænser og er ikke bange for at tage nye metoder og materialer i brug.

Det er arkitektur med et klart nordisk fundament med et enkelt og klart formsprog, hvor mennesket, stedet og funktionen er i fokus. Man får ikke Træprisen for at have brugt meget træ, men fordi man er en god arkitekt og i praksis har anvendt træ på en helt overbevisende måde, og det har KHR gennem en lang produktion.

En prestigefyldt klassiker

Træprisen er blandt arkitekter Danmarks mest prestigefyldte arkitekturpris, fordi den bliver givet for et langt virke, og ikke for et enkelt byggeri. Mikkel Beedholm er arkitekt og partner i KHR arkitekter. Om at modtage Træprisen 2012, fortæller han:

- Vi er meget stolte af at modtage Træprisen. Det er én af de priser, der rigtig betyder noget i faget, fordi det er en klassiker, og fordi den ikke fokuserer på et enkelt projekt, men et helt virke. Det vil sige, man får at vide at ens generelle produktion af huse har en høj standard. Og det er jo det bedste kompliment, man kan få.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078