23948sdkhjf

100 ton gravemaskiner fordelt på otte bælter

Efter 10.000 timer uden driftsstop med en Case gravemaskine har Vennelyst Ingeniør- og Entreprenørforretning valgt at indkøbe fire nye Case-maskiner med de nye Tier 4 motorer
Fire nye gravemaskiner på tilsammen 100 tons er ved at blive leveret til Vennelyst Ingeniør- og Entreprenørforretning. Den første var en udskiftning af en Case CX240, som har kørt 10.000 timer uden driftsstop, og føreren var endda rigtig glad for sin maskine, så indehaver Jan-Iver Christiansen hos Vennelyst Ingeniør- og Entreprenørforretning var ikke i tvivl om valget af Case.

Den første maskine blev leveret i september og nu er tre mere på vej. Vennelyst Ingeniør og Entreprenørforretning har nemlig også udskiftet tre gravemaskiner af andre mærker med Case-maskiner. De tre maskiner er henholdsvis en Case CX210C, en Case CX250C og en Case CX300C alle med den nyeste Tier 4i teknologi, så de lever op til de nyeste miljønormer.

- Vi har været utroligt godt tilfredse med den Case CX240, som vi i første omgang skulle have udskiftet. Ud over de mange driftstimer uden stop har den også en god brændstoføkonomi, og det er noget, vi ser rigtig meget på. Besparelser på brændstof og andre driftsudgifter viser sig jo direkte på bundlinjen, understreger Jan-Iver Christiansen, der fik leveret den nye Case CX250C fra S.D. Kjærsgaard, der importerer og forhandler Case entreprenørmaskiner med udgangspunkt fra afdelingen i Hornslet.

- Den nye model med Tier 4i motor er samtidig fremtidssikret. De stadigt strammere miljønormer er jo kommet for at blive. Vi kender det fra vores lastbiler. Eksempelvis i det indre Aalborg er der miljøzone, hvor vi kun må køre med biler, der lever op til Euro 3 normen eller har partikelfilter monteret, så det er vigtigt for os at være med helt fremme på miljøområdet, siger han.

Vennelyst Ingeniør- og Entreprenørforretning har for første gang fået monteret Engcon rotortilt på en gravemaskine, og det har Jan-Iver Christiansen store forventninger til..

- Det giver maskinen stor fleksibilitet, så den kan løse flere opgaver uden at flytte sig, og der kan klares flere opgaver fra førersædet uden hjælp af håndmand.

Hos Vennelyst Ingeniør- og Entreprenørforretning er førerne meget med på råd, når der vælges maskiner.

- Det er vigtigt, at føreren siger god for en ny maskine. Det er jo hans arbejdsplads. Vores fører af den gamle Case CX240 var utroligt godt tilfreds med at køre Case, så det var et let valg at købe nye Case-maskiner, siger Jan-Iver Christiansen.

Vennelyst Ingeniør- og Entreprenørforretning har i dag ca. 170 medarbejdere og spreder sig over et meget bredt felt af entreprenør- og anlægsopgaver som eksempelvis tungt jordarbejde, grønt anlægs- og plejearbejde, TV-inspektion af kloaker, slamsugning, vognmandsforretning og nedbrydningsarbejde.

Case CX210C vejer 21 ton, CX250C vejer 25 ton og CX300C vejer 30 ton. Det har alle de nye Tier 4i motorer og er ud over Engcon rotortilt også udstyret med MicroFyn maskinstyring.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141