Grønne el-installationer bedre end vindmøller
Direktør til politikerne: Grønne el-installationer giver større gevinst end dyre vindmøller
- Hos Lindpro har vi naturligvis ikke det fjerneste imod grøn energi, tværtimod. Men den hjemlige energidebat handler alt for meget om vindenergi og beklageligvis alt for lidt om energibesparende el-installationer. Vi anbefaler, at vi især udnytter det potentiale, som moderne el-installationer kan give til at nedsætte energiforbruget og mindske CO2-udslippet.
En virksomhed, der går over til LED-lys, bruger ca. 30 pct. mindre strøm. Spørgsmålet er, om vi får reduceret CO2-forbruget mest muligt ved at investere 40 mia. kr. i vindenergi alene, eller om vi skal se på alternativer? Jeg er ikke sikker og efterlyser en markant mere nuanceret dialog mellem politikerne og installationsbranchen, siger Michael Højgaard, Lindpro A/S.
El-teknik giver største energibesparelser
Undersøgelsen, der er foretaget af Lindpro A/S i samarbejde med kommunikationsbureauet BullsEye Communications, viser, at 80 pct. af virksomhederne har en strategi for at nedbringe energiforbruget. 85 procent svarer, at energibesparende el-installationer indgår i den. Samtidig vurderes slutbrugerne også at sætte mest lid til energibesparende el-installationer, når de skal spare energi, viser undersøgelsen.
- Resultaterne viser, at lederne indenfor byggeteknik og bygningsvedligeholdelse generelt sammenkæder et lavt energiforbrug i nye byggerier med andet end isolering og vinduer. Det er blevet mere rentabelt at skifte forældet el-teknik ud med ny, innovativ el-teknik, siger Michael Højgaard.
tøtte