23948sdkhjf

Afløb sælger som varmt brød

Unidrain har fastslået sin popularitet med et imponerende salgstal på over 500.000 solgte afløb verden over
Designer Claus Dyre har revolutioneret VVS-branchen med opfindelsen af det populære linjeafløb. For første gang nogensinde blev afløbet i brusenichen nemlig forvandlet fra en uskøn nødvendighed til et prisvindende designelement

I utallige år har ingen stillet spørgsmål ved kuvertfaldets udfordringer. Indtil en revolutionær mand fik en unik idé. Drevet af en passion for smukke, funktionelle designløsninger opfandt designer Claus Dyre i 2003 unidrains linjeafløb - og satte samtidig nye standarder for afløb i vådrum. Samme år stiftede Claus Dyre Unidrain A/S og gjorde op med den sædvanlige, firkantede rist midt i badeværelsesgulvet.

Når snakken faldt på design- og indretningsmuligheder, var badeværelset et overset rum for bare 10 år siden. Det fik Claus Dyre ændret radikalt, da han i år 2000 indledte et samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi). Målet var at designe et smukt og funktionelt afløb, der kunne monteres andre steder end midt i badeværelsesgulvet.

- Det sædvanlige gulvafløb var hverken attraktivt at se på eller arbejde med. Da jeg fik idéen med linjeafløbet, som nemt kunne monteres op ad væggen, kunne jeg se, at her var noget, som både forbrugere og installatører ville få gavn af. Gulvafløb har jo altid været noget, man forbandt med kloakker - nu blev det pludselig et designelement. Denne idé ville løse nogle problemer, som aldrig var blevet løst før. Og det første jeg spurgte mig selv om, var: "hvorfor har man ikke tænkt på det før?", fortæller Claus Dyre, manden bag unidrain.

Afløb for kreativitet

Resultatet af Claus Dyres hårde arbejde blev et elegant, vægmonteret linjeafløb. Designeren har med unidrains solide produkter udvidet VVS-branchen, der nu strækker sig over flere områder inden for konstruktion, design og livsstil. Og smitter af på installatørernes hverdag.

- Vi kan se, at der er kommet meget større fokus på badeværelset siden unidrain® kom på markedet. For første gang har vi jo et produkt, der både er i god kvalitet, og som samtidig ser pænt ud. Og det kan mærkes, når vi skal rådgive vores kunder, siger Janni Jensen fra Total VVS & Bad i Thisted.

Blandt unidrains produkter findes både linjeafløb i serierne ClassicLine og HighLine, samt sæbehylder og hjørneafløb. unidrain har fastslået sin enorme popularitet med et imponerende salgstal på over 500.000 solgte afløb verden over og afløbet har tilmed vundet flere prestigefyldte priser, og gjort badeværelset til et centralt rum for indretningsarkitekter verden over.

unidrain kan derfor fejre et succesfuldt årti med et jubilæum i 2013.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078