23948sdkhjf

Lærlinge giver gode råd til Antorini

Undervisningsminister Christine Antorini besøger tømrer- og snedkervirksomhed for at lytte til lærlingenes synspunkt om skole- og praktikperioder
Budskabet fra syv tømrer- og snedkerlærlinge og en enkelt bygningsmalerlærling til børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) var ganske klart, da hun forleden som en slags optakt til de kommende trepartsforhandlinger besøgte tømrer- og snedkervirksomheden Helmer Christiansen A/S i Karlslunde for at høre om lærlingenes syn på både skole- og praktikperioder

Det skriver Licitationen-Byggeriets Dagblad

Tømrer- og snedkerlærlingene mener, at der er for mange unge på grundforløbet, som ikke er motiverede for at tage en uddannelse og at det går ud over skolemiljøet, og at der i øvrigt er for meget lærerfri undervisning, så var budskaberne fra lærlingene om hovedforløbet noget mere uensartede.

- På andet hovedforløb var vi stort set hele møllen igennem om at begynde egen virksomhed, og det er altså ikke lige det, man har fokus på på det tidspunkt, hvor jeg hellere vil have fokus på det, vi uddanner os til - mere tag, mere skotrende, mere tegning og mere konstruktion og mindre samfundsfag, lød inputtet fra tømrerlærling Kenneth Sivebæk.

Flere ville gerne have lærebøgerne tilbage i stedet for at “man skal printe en hel bog fra computeren", og så blev det nævnt, at de enkelte skoleperioder under hovedforløb er for korte.

Endelig fik ministeren ellers et par sange fra “de varme lande" med en virkelighed fra skolerne, som fik ministeren til at ryste på hovedet og opfordre de unge til at tage fat i ledelsen på de enkelte skoler.

- Det er et spørgsmål om at få kvalitet i grundforløbet, men vi skal bare som udgangspunkt gøre os klart, at nogle kan komme hurtigere igennem end andre, men at det at måtte bruge lidt længere tid på grundforløbet ikke er ensbetydende med, at man ikke kan blive en god håndværker. Det er i den forbindelse man skal se regeringens forslag til en flexuddannelse. Vi ved, at der bliver brug for dygtige håndværkere i fremtiden. Alle skal ikke have en akademisk uddannelse, siger Christine Antorini til Licitationen-Byggeriets Dagblad

Tømrer- og snedkervirksomheden Helmer Christiansen A/S i Karlslunde ejes af civilingeniør Niels Techen som tillige er formand for Håndværksrådet.

tøtte
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078