23948sdkhjf

Få foden under eget bord

Det er ikke nok at være en dygtig håndværker, hvis man vil starte for sig selv
Selvom nedgangen i byggesektoren i de senere år har kostet mange håndværksfirmaer livet, så er der stadig mange håndværkere som har lyst til at få foden under eget bord. Men det er ikke alle der klarer sig i den hårde konkurrence.

Det skriver Mester Tidende

Chefen for Dansk Byggeris afdeling for Kursus og Udvikling, Jørn Jensen er imponeret over håndværkssvendenes iværksættertrang, men løfter samtidig pegefingeren og råder svendene til at bruge lidt tid på at sætte sig ind i de udfordringer, som møder virksomhedsejeren.

- Det er et stort spring at hoppe fra at være en dygtig håndværker og måske også betroet medarbejder i en andens virksomhed og til at være chef for sig selv og måske også nogle medarbejdere. Som udgangspunkt er det vigtig at gøre sig opgaven klart og sikre sig, at man har eller tilegner sig de rette kompetencer. Man skal helt bestemt ikke være typen, der hæfter sig ved, hvor længe man arbejder.

Det dur ikke at starte mandag morgen og sætte stopuret ved 37 timer, understreger Jørn Jensen, som samtidig råder de kommende virksomhedsejere til at tænk nøje over hvordan de ønsker at fordele tiden mellem arbejdsliv og privatliv.

- At starte som selvstændig kan være meget arbejdskrævende – i begyndelsen skal du som udgangspunkt løfte alle opgaver selv – salg, administration, styring mv. og så naturligvis gennemførelse af den faglige opgave. Der kan gå noget tid, før virksomheden økonomisk kan bære at få hjælp f.eks. til administration, fastslår Jørn Jensen.

Benhård fokusering

- Udover antallet af opgaver, eller mangel på samme er der en række faktorer, der gør, at nogle selvstændige klarer skærene i krisetider som nu, mens andre må lukke biksen og blive lønmodtagere. Det kan de håndværkere der går med tanker om at blive selvstændige også drage nytte af og det handler ret beset om kompetencer til at drive virksomhed.

Det kræver først og fremmest fokusering. En lang række analyser udarbejdet af Dansk byggeri viser således, at de byggevirksomheder, der klarer sig godt – både i gode og dårlige tider - har fokus på 3 overordnede områder:

• Ledelse

• Byggepladsstyring

• Økonomistyring

Dem, der ikke har styr på disse faktorer klarer sig dårligst, forklarer Jørn Jensen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078