Agromek 2012 i støbeskeen
Agromek 2012 i november bliver lige så omfattende som den seneste Agromek i 2010
Tilmeldingsfristen er egentlig udløbet, men alligevel modtager Agromeks sekretariat dagligt nye forespørgsler om plads på udstillingen.
- Vi forventer, at udstillingen bliver en af de største, som den seneste i 2010, med 13 haller på over 70.000 kvadratmeter. Dengang benyttede vi for første gang den nybyggede hal Boxen. Den får vi også brug for i år, siger direktør Jan Tjørnelunde, Agromek.
Mens tilmeldingerne stadig strømmer ind, er arbejdet med at produktudvikle Agromek efter ideer og inspiration fra udstillerne i fuld gang.
- Vi har nedsat et udvalg af udstillere fra alle sektorer, der er repræsenteret på Agromek. Senere vil vi også inddrage de besøgende. Ideen er at få styrket Agromek. Vi ønsker at fastholde og udbygge en stærk udstilling, som udstillere og besøgende finder tiltrækkende og nyskabende, siger Sten Andersen, formand for Agromek.
Der er tale om et permanent udvalg, som for nylig har holdt sit første møde.
- Vi håber, at alle udstillere og besøgende vil bidrage med gode ideer, der kan være med til at styrke Agromek, siger Sten Andersen, der samtidig ønsker at knytte udstillerne tættere til Agromek, så de føler medejerskab i beslutningerne.
tøtte