Byggeriet skal redde klimaet
Dansk Byggeri foreslår, at der i alle bygninger sker hensættelse af en forbrugsbestemt CO2-afgift på individuelle bygningskonti.
Det siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.
- Det er derfor oplagt at fokusere på byggeriet, som da også er blevet dygtig til at producere energieffektive bygningsdele, som vinduer, isolering og energianlæg. Der er i dag et energirigtigt alternativ til de fleste af de byggematerialer, der indgår i de eksisterende bygninger.
Det betyder også, at byggeriet ved at levere energibesparelser bidrager til at gøre det nemmere for de nuværende energileverandører at omstille til indvinding af vedvarende energi. Behovet for at producere energi reduceres nemlig svarende til besparelserne, fremhæver Lars Storr-Hansen.
Adfærds-ændringer
- Desværre har byggeriet ikke de store resultater at prale af. Det går fremad og hurtigere end i så mange andre sektorer, men at betegne byggesektoren som et egentligt energipolitisk lokomotiv er ikke rigtigt. Der mangler noget.
Rammerne er på mange måder til stede. Der er klare mål for, hvordan vi skruer vores byggerier sammen på en energieffektiv vis, og et ambitiøst bygningsreglement trækker i den rigtige retning. Vi har også set forskellige midlertidige tilskuds- og fradragsordninger, som har virket, men som ikke for alvor har skabt det nødvendige gennembrud.
Spørgsmålet er, hvordan vi lokker energikøberne til at ændre adfærd, og hvordan vi får markedskræfterne i spil?
Det er nærliggende at gøre udledning af CO2 dyrere – og dermed hjælpe de nye og grønne teknologier på vej på alle de områder, hvor det ikke sker af sig selv.
Men opkræver vi pengene - CO2-afgiften - på den rigtige måde? Hvad med at gå nye veje og betale direkte til din bolig? Altså øremærke afgifterne tæt på betaleren, forklarer Dansk Byggeris adm. direktør.
Enkelt og effekivt
- I Dansk Byggeri har vi ladet os inspirere af vedligeholdelseskontoen i lejesektoren. Vi foreslå derfor, at der i alle bygninger sker hensættelse af en forbrugsbestemt CO2-afgift på individuelle bygningskonti. Det betyder, at ejeren af bygningen – eller en ny ejer af samme bygning - har adgang til at trække på kontoen til medfinansiering af energieffektiviserende tiltag.
Ved at beholde pengene som indbetalinger til boligen vil man skabe et stærkt engagement for at investere i energiforbedringer. Det vil ikke belaste den offentlige økonomi, som vil være stram i de kommende årtier, og det er således en politisk holdbar løsning.
Det er også en enkel måde at sikre overensstemmelse mellem de enkelte ejeres dispositioner og den overordnede energipolitik, som kan ske ved en løbende opdatering af godkendte energiinvesteringer.
Saldoen på den enkelte bygningskonto vil blive en buffer, da den er uafhængig af skiftende ejeres forskellige økonomi og friværdi. Er der ikke er trukket på kontoen før et ejerskifte, vil de løbende indbetalinger derfor stå til rådighed for nye ejere.
Det vil også løse det problem, som vi kender i forhold til finansiering af energiinvesteringer i udlejningsboliger, og forslaget kan indrettes, så CO2-opsparingen kan tage sociale hensyn. Fx kan hensættelser for pensionister udskydes og forfalde ved ejerskifte – i lighed med den nuværende ordning for ejendomsskatter.
Det er altså en meget enkel måde at sikre de nødvendige hensættelser på, og ordningen vil være administrativt lige så nem som opkrævninger og udbetalinger fortaget af ATP, Grundejernes Investeringsfond, LD og så videre.
Alle konti skal selvfølgelig være brugt i 2050, hvor vi forhåbentlig er i mål. Og det kapløb er da sjovere at deltage i, når man selv kan fylde og disponere over depoterne.
tøtte
