Slib lofter i rekordtempo
Nyt teleskopstativ til girafslibere forbedrer arbejdsmiljøet
Er der noget, der er hårdt og nedslidende for malersvendenes arme, nakke, ryg og skuldre, så er det arbejdsopgaven med at slibe lofter. Men det nye hjælperedskab - et rullende teleskopstativ, hvorpå girafsliberen bliver fastgjort - forbedrer arbejdsmiljøet.
- Det nye teleskopstativ er nemt og handy at arbejde med og sikrer korrekt arbejdsstilling, f.eks. i forbindelse med spartling af lofter. Nu kan malersvenden slibe lofter med én hånd og fortsætte til opgaven er færdig uden at blive træt i arme, nakke og ryg. Det eneste, malersvenden skal gøre, er at dreje på håndtaget, så arbejder slibemaskinen sig automatisk videre, fortæller konsulent Jann Sams fra Knauf Danogips, der har fået forhandlingen af produktet af firmaet Ezy4u fra Mors.
Jann Sams understreger, at malerbranchen har taget godt imod produktet, og at salget af det nye teleskopstativ går over al forventning.
Teleskopstativet, der også kan anvendes til slibning af vægge, er let at skille ad og transportere rundt.
tøtte