Kommentar: Lovfnidder om beskæftigelse
Som et af de 3 indsatsområder i “finanspagten" blev EU-landene forleden enige om, at de unge ledige i Europa skal hjælpes ind på arbejdsmarkedet gennem uddannelse og jobtilbud.
De 26 lande har med erklæringen forpligtet sig til en garanti til de unge om at unge kommer i beskæftigelse i form af f.eks. job, uddannelse, læreplads eller efteruddannelse allerede få måneder efter de har forladt skolen. Desuden skal medlemslandende øge antallet af lærepladser og støtte unge iværksættere. Det finansieres med EU's ubrugte fondsmidler, der lige nu tæller cirka 600 milliarder kroner.
I december 2011 traf det danske “Ligestillingsnævn" afgørelse i en sag, hvor en arbejdsgiver valgte at ansætte en ung elev under 25 år i stedet for en ansøger, som var over 25 år.
Af nævnets afgørelse fremgår, at virksomheden måtte ikke afslå at ansætte en ansøger til en ledig elevstilling med henvisning til, at lønomkostningen ved at have den pågældende ansat var lavere for en ung elev. Den 34-årige, der ikke blev ansat, blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr. Nævnet mente, at dette var i strid med forskelsbehandlingsloven.
Nævnet lagde vægt på "ligebehandlingsprincippet", som fremgår af det underliggende EU-direktiv.
Man må spørge sig selv om hvad de der egentlig “er gang I"? På den ene side vil EUs politiske system støtte initiativer, som bekæmper ungdomsarbejdsløsheden, og på den anden side har man regler, som straffer de arbejdsgivere, som ansætter de unge, fordi man mener at det er aldersdiskriminerende.
Det hænger vist ikke rigtig sammen!
