Ny varebil fra Nissan
Nissan udvider udbuddet af tunge varebiler med den helt nye NV400
Nissans planer om at fordoble sin markedsandel på det europæiske varebilsmarked i løbet af tre år har fremskyndet lanceringen af NV400 koncernens nye tunge varebil. Udsalgsprisen for NV400 Comfort Plus modellerne starter på 234.800 kr. ex. moms. I første omgang vil det være varebiler på det mellemste udstyrsniveau, som kommer på det danske marked og senere vil NV400 kunne fås i alle dens mange alsidige versioner.
NV400 er udviklet i samarbejde med alliancepartneren Renault, men den er umiskendeligt en Nissan. Den markante front er udviklet hos Nissan Design Europe (NDE) og konstrueret hos Nissan Technical Centre Europe. NV400 har sine egne, helt unikke designelementer som fx motorhjelm, forskærme, forlygter med integreret kørelys, kølergrill og forreste kofanger. Resultatet er en NV400 med et robust og kraftfuldt udseende, der viser, at den mener det alvorligt.
Men NV400 kan meget mere end at se godt ud. Den er en af de mest alsidige og praktiske tunge varebiler på markedet med en totalvægt fra 2,8-4,5 ton.
Forhjuls- eller baghjulstræk
For første gang kan Nissan tilbyde versioner med enten forhjuls- eller baghjulstræk, og NV400 fås med tre forskellige akselafstande, fire forskellige længder, tre forskellige højder og med en varerumsvolumen fra 8 m3-17 kbm. Der kan vælges mellem tre motorydelser og mellem 6-trins manuel gearkasse eller 6-trins automatisk gearkasse.
Desuden er der mulighed for mange forskellige opbygninger, der alle er omfattet af Nissans garanti.
Foruden fabriksfremstillede van- og kombi-modeller fås mandskabsvogne, kasseopbygninger, versioner med tiplad og pickup med sideaflæsning og alle modeller produceres på egne fabrikker. Nissan producerer også fortsat chassismodeller med henblik på opbygning.
Kunderne kan for første gang vælge mellem forhjuls- eller baghjulstræk til en Nissan varebil. Med forhjulstræk er egenvægten lavere, hvilket giver bedre nyttelast, rammen er lavere, og brændstoføkonomien er bedre.
Med baghjulstræk er der større mulighed for chassisopbygninger, og takket være det høje tilladte bagakseltryk passer den bedre til mellemtung anvendelse. Versioner med baghjulstræk fås med enkelthjul eller tvillinghjul bagpå.
Nyudviklet motor fra Renault
Motorkraften kommer fra en 4-cylindret, 16 V turbodieselmotor med direkte indsprøjtning, som er nyudviklet af Renault. Med en slagvolumen på 2,3 l er den mindre end 2,5-liters dCi-motoren i Interstar, men ydelserne er de samme 100, 125 og 150 hk og drejningsmomentet er forbedret til henholdsvis 285, 310 og 350 Nm.
Foran er der uafhængigt MacPherson-hjulophæng, og versioner med forhjulstræk har hjulophæng med en enkelt bladfjeder bagpå. Versioner med baghjulstræk har enten dobbelt bladfjeder (enkelthjul) eller tredobbelt bladfjeder (tvillinghjul).
Den nye kabine er en smule længere end tidligere, så der er mere benplads, og sæderne er bredere og længere, hvilket øger komforten. Sikkerhedsudstyret omfatter to frontairbags og sideairbags som standard. Elektronisk stabilitetsprogram (ESP) samt ABS bremser er standard på alle versioner.
Standard- og ekstraudstyret lever op til værdierne i personbiler og omfatter Nissan, forrudeviskere med regnsensor, dagskørelys, parkeringssensorer, fartpilot med hastighedsbegrænser, kørecomputer, Bluetooth-opkobling til mobiltelefoner og USB.
tøtte