23948sdkhjf

Positive forventninger til boligsalget

RealMæglerne Holding A/S ser optimistisk på boligsalget i 2012
RealMæglerne Holding A/S har for nylig gennemført en undersøgelse blandt kædens partnere om forventningerne til salget i 2012. Af undersøgelsen fremgår at 92 pct. tror, at salget bliver uændret eller bedre i 2012, og kun 8 pct. tror at det bliver dårligere.

- De positive forventninger skal helt sikkert ses i sammenhæng med, at salget i december 2011 er 17 pct højere end salget i 2010, fortæller direktør Niels Brandt, RealMæglerne Holding A/S.

- En medvirkende årsag er uden tvivl også de senere års prisfald og den historisk lave rente, der betyder, at førstegangskøbere igen har rigtig gode muligheder for at komme ind på boligmarkedet.

Og det sætter gang i salget idet problemet har været, at selv gode og solide boligejere ikke har haft mulighed for at købe en bedre og større bolig, fordi det ikke har været mulighed at sælge den nuværende bolig, siger Niels Brandt.

Søger drømmeboligen

- At der er ved at komme gang i markedet ses også i det samlede udbud af ejendomme, der nu er på under 80.000. Et fald på ca. 6.000 stk. fra det tidspunkt hvor udbuddet var størst. Og det er en udvikling, vi tror vil fortsætte.

Det er jo velkendt, at behovet for at skifte bolig er nogenlunde konstant, og derfor er der helt sikkert "opsparet" et stort behov hos mange købere for at finde drømmeboligen, og derfor kan det ikke udelukkes, at der igen bliver kamp om de meste attraktive boliger.

En tendens, der allerede er set eksempler på i København, hvor boligsalget i en længere periode er gået godt og i 2011 er steget med næsten 14 pct., fremhæver Niels Brandt.

tøtte
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.071