23948sdkhjf

Frygten for konkurs stopper iværksættere

Både rammevilkår, sagsbehandlingen og tilbud til virksomhedsejere i økonomisk krise er blevet forbedret i de senere år
De fleste iværksættere oplever økonomiske kriser. Og især i disse år, hvor konjunkturerne har været ugunstige kan det være vanskeligt at få tingene til at hænge fornuftigt sammen. Risikoen for konkurs er da også den største bekymring for iværksættere. Men selvom det kan gå rigtigt galt er der flere muligheder for at komme ovenpå igen.

Det skriver Mester Tidende.

Analyser fra Erhvervs- og Byggestyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen, red.) viser, at frygten for konkurs decideret afholder nogle fra at starte og vækste deres virksomhed. Hvis vi vil have flere iværksættere og mere vækst, så må vi altså få aflivet myterne om, at det tager evigheder at få behandlet en konkurs, eller at man altid er bundet på gælden resten af livet. Styrelsen sætter i en ny publikation, "Virksomheder i krise" netop fokus på konkurser og virksomheder i krise.

Bedre vilkår

Ifølge Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn er både rammevilkår, sagsbehandlingen og tilbud til virksomhedsejere i økonomisk krise blevet forbedret i de senere år:

• Gældssanering blev gjort lettere for iværksættere i 2005, så de kan søge om gældssanering, selvom de økonomiske forhold ikke er afklarede. Samtidig kan de få lempeligere vilkår, så de hurtigere kan komme i gang igen.

• En bedre rekonstruktion af konkurstruede virksomheder blev mulig i april 2011 og afløser tvangsakkord og betalingsstandsning.

• Siden 2007, hvor det offentlig-private samarbejde Early Warning blev startet, har 2.100 virksomheder benyttet sig af rådgivningen for at komme bedre ud af deres problemer, bl.a. hjulpet af de omkring 100 frivillige rådgivere, som stiller deres kompetencer til rådighed via ordningen.

• Nye tal fra Domstolsstyrelsen viser, at sagsbehandlingstiden for konkurser i årene 2007 – 2010 er reduceret kraftigt. Det er sket, selv om der i samme periode er sket en tredobling af konkurser.

• Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn ønsker, at flere tager springet og starter nye, innovative virksomheder.

- Iværksættere, der efter et ærligt forsøg kommer i økonomiske vanskeligheder eller går konkurs ikke straffes unødigt. Derfor er det vigtig med kompetent rådgivning og en konkurslovgivning der gør, at det muligt at komme på fode igen, fastslår Ole Sohn.

Han understreger, at iværksættere skaber arbejdspladser og vækst og at det gælder om at sikre de bedst mulige rammebetingelser for både etablerede virksomheder og de iværksættere, der har startet ny virksomhed. Det gælder i opgangstider såvel som i krisetider.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.161