Kommuner fravælger bro-rådgivere
Nogle kommuner forsøger at spare rådgiverne, når trafikfarlige broer skal renoveres. Bro-rådgiver advarer om, at det kan gå ud over sikkerheden og forringe broernes levetid
Men det er dyrt at gå i gang med dette arbejde, og det er ofte mere omfattende, end man først antager.
Kommunerne sparer naturligt nok, hvor de kan, men det kan gå ud over kvaliteten af det arbejde, der udføres, som i værste fald kan vise sig at være en forkert indsats, eller en utilstrækkelig indsats.
Hård konkurrence
Samtidig er konkurrencen inden for rådgiverdelen stor, og der konkurreres således også hårdt på rådgiverydelser i forbindelse med bro-renovering. Nogle firmaer har selv ingeniører, som de mener kan klare opgaven, og spørgsmålet er, om den hårde konkurrence og kommunernes spareiver tilsammen kan medvirke til, at arbejdet ganske enkelt ikke udføres forsvarligt.
- Vi oplever her i Broconsult, at nogle firmaer forsøger at sælge projekter til kommunerne, hvor man ikke mener, at det er nødvendigt med en professionel ekstern rådgivning forud for renoveringsarbejdet.
Det mener vi er en farlig udvikling, fordi investeringen kan vise sig fejlslagen, hvis man ikke på forhånd har undersøgt til bunds, hvad der skal til for at give en bro nyt liv, siger Janus Tøttrup, der er projektleder og bygningskonstruktør i Broconsult (EKJ rådgivende ingeniører as) til Licitationen-Byggeriets Dagblad.
- Vi mener, det er meget vigtigt at vide, hvad man gør, og at der er et uafhængigt fagtilsyn, mens arbejdet pågår, så man sikrer, at broen faktisk kan holde de år, der loves, tilføjer han.
Kommunerne har faktisk et såkaldt broforvaltningssystem, som kræver, at alle broer får et syn hvert fjerde år. Her laves efterfølgende en generaleftersynsrapport, der anbefaler kommunen enten at begrænse den tilladte vægt på broen, eller helt at lukke den, hvis der konstateres problemer i stabiliteten.
Hvis der konstateres problemer, afholdes så efterfølgende et særeftersyn, hvor man går grundigere til værks. Her tages boreprøver og andre tests af broen, så man er helt klar over, hvor svaghederne er, og hvor omfattende skaderne er. Samtidig opstiller særeftersynet også en række scenarier og strategier for udbedring af skaderne, og ofte er der flere løsningsmuligheder, som vi eksempelvis hørte det fra Storstrømsbroen.
Efter første fase
- Nogle kommuner vælger faktisk at sætte arbejdet i gang allerede efter den første rapport, generaleftersynsrapporten. Det mener vi ikke holder. Der kan selvfølgelig være småting, der relativt nemt kan rettes, men er der tale om vitale dele af en brokonstruktion, så mener vi, at man skal vide meget mere om skadesomfanget, inden man går i gang, siger Janus Tøttrup.
- Hvis man i kommunerne sparer for længe på dette område, ender de med et efterslæb, som vi læser om på vejområdet, og dertil bliver det meget dyrere, når man så endelig skal i gang med en totalrenovering, fordi man har syltet den løbende vedligeholdelse, erklærer han.
Vejdirektoratet arbejder med at samkøre erfaringer og rapporter fra hele landet, i et system kaldet Samkom. Det sker med henblik på at vurdere hver enkelt bros tilstand ud fra et landsgennemsnit, der er baseret på en karaktergivning.
