23948sdkhjf

Flere lånetilbud i marts

Realkreditinstitutterne gav i marts 26.832 lånetilbud til private låntagere og virksomheder. Det er 11.000 flere end samme måned sidste år
- Det historisk lave renteniveau får mange til at undersøge mulighederne for at omlægge deres realkreditlån. Vi har senest været vidne til stor interesse for omlægning til fastforrentede 3,5 pct.-lån, som kom på markedet i januar, siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

På trods af et højere niveau end i 2011, ligger antallet af lånetilbud på et lavt niveau i et historisk perspektiv. Fra 1996 til i dag er der således i gennemsnit givet knap 35.000 lånetilbud om måneden.

- Den lave aktivitet på boligmarkedet gør, at realkreditinstitutterne giver færre lånetilbud til boligkøb. Det er forklaringen på, at antallet af lånetilbud er mindre, end før krisen satte ind i efteråret 2008, forklarer Ane Arnth Jensen.

Man kan ansøge om et lånetilbud hos realkreditinstitutterne, hvis man ønsker enten at omlægge et eksisterende lån, optage tillægslån eller indgå en aftale om køb af ejerbolig.

tøtte
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063