23948sdkhjf

Børnelatter og røde næser erstatter firmagaverne

De ansatte hos Årslev Malerforretning takker nej til årets firmajulegaver. I stedet bruger virksomheden pengene til at støtte de trængte, danske hospitalsklovne
Hvert år bruger virksomheder mange penge på julegaver til ansatte og gode kunder. Det plejer Årslev Malerforretning også - men i år er der ingen gaver under juletræet. I stedet ligger der en check på 25.000 kroner til hospitalsklovnene på H.C. Andersen Børnehospital ved Odense Universitetshospital.

Det vækker stor glæde hos Danske Hospitalsklovne, at både ledelse og ansatte hos Årslev Malerforretning vil støtte arbejdet med at glæde de syge børn.

- Det betyder meget, når en lokal virksomhed vælger at støtte op om vores arbejde på denne her måde. Det er virkelig flot af både ledelse og ansatte hos Årslev Malerforretning, at de vil donere deres julegaver til os. Vi ser det som en stor anerkendelse af det arbejde, vi laver, og det er dejligt, siger Kenneth Øhrberg, direktør hos Danske Hospitalsklovne.

2012 har været et svært år for Danske Hospitalsklovne, der i sommeren måtte melde ud, at en presset økonomi betød nedskæringer i antallet af klovnebesøg på OUH. Det fik Årslev Malerforretning til at reagere:

- Vi har valgt at droppe årets julegaver og i stedet donere pengene til Danske Hospitalsklovne, så de kan fortsætte det fantastiske arbejde, de gør for de indlagte børn på H.C. Andersen Børnehospitalet, siger Jeanette Pilegaard Knudsen, direktør i Årslev Malerforretning.

Kunderne kan også være med

Ikke nok med, at de ansatte hos Årslev Malerforretning springer årets julegave over. Virksomheden vil nemlig donere fem procent af omsætningen hos private kunder frem til maj næste år.

- Det vil sige, at hvis en kunde ringer til os, kommer vi og giver et uforpligtende tilbud. Hvis kunden så vælger os, så donerer vi fem procent af omsætningen hos kunden til Danske Hospitalsklovne, forklarer Jeanette Pilegaard Knudsen.

På den måde kan kunderne hos Årslev Malerforretning være med til at støtte klovnenes arbejde på børnehospitalet i Odense.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078