23948sdkhjf

Stramninger af CSR-regnskaber uden effekt

Dansk Byggeri ønsker dokumentation for effekt af regeringens stramninger af Årsregnskabsloven. Som det er fremlagt, ser det alene ud til at øge de administrative byrder
- Der er ikke dokumenteret nogen effekt af regeringens krav til de CSR-regnskaber( Corporate Social Responsibility/socialt ansvar), som allerede er pålagt de store virksomheder. Aftrykket af stramningerne er efter al sandsynlighed bare administrative byrder, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen i en kommentar til regeringen CSR-udspil om social ansvarlighed.

Regeringen vil nu stramme reglerne i til de 1.100 største virksomheders årsregnskaber. I fremtiden skal de yderligere afrapportere om deres politikker for at reducere klimapåvirkning og for at respektere menneskerettighederne. Det er fortsat frivilligt for virksomhederne at have nedskrevne politikker for klimapåvirkning og menneskerettigheder, men uanset om der er politikker eller ej, skal det fremgå af Årsregnskabet.

Økonomi- og Vækstminister Ole Sohn fremhæver, at det vil gavne danske virksomheder at afrapportere om disse emner. I lovforslagets bemærkninger antages det, at der ikke vil være øgede administrative byrder for virksomhederne, men hvis der er byrder, vil de være små.

En anden antagelse er, at det forventes, at rapporteringen giver en positiv effekt på miljøet, men forslaget indeholder ingen vurdering af effekten på menneskerettighederne.

- Arbejdet med CSR er som udgangspunkt godt og fornuftigt. Men det skal være frivilligt, og det er vigtigt, at virksomhederne kan arbejde med samfundsansvar på den måde, der giver bedst sammenhæng for den enkelte virksomhed, siger Lars Storr-Hansen og fortsætter:

- De danske virksomheders omkostninger er høje nok. Dette vil forøge dem yderligere, og i Dansk Byggeri mener vi ikke, at der skal laves lovgivning, når der ikke med rimelighed kan dokumenteres en positiv effekt. De eneste, som vi med sikkerhed kan sige vil have gavn af denne lovændring, er revisorer og CSR-konsulenter.

tøtte
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109