23948sdkhjf

Panik før lukketid: Mange vil udnytte dødsdømt håndværkerfradrag

Hos 3byggetilbud.dk, der formidler byggeopgaver, har man aldrig før oplevet så mange hasteopgaver som nu, og håndværkerbranchen oplever lige nu tætpakkede ordrebøger
Til nytår er det slut. Slut med det succesrige håndværkerfradrag, som landets boligejere siden sommeren 2011 har kunnet udnytte og få op til 15.000 kr. i skattefradrag på håndværkernes arbejdsløn. Med regeringens netop færdigforhandlet finanslov for 2013 bliver håndværkerfradraget ikke forlænget i det nye år, og det har skabt en form for panikstemning blandt landets boligejere.

Med få uger tilbage af ordningen er antallet af bygge- og renoveringsopgaver steget, og især antallet af hasteopgaver vokser støt i disse dage. Hos 3byggetilbud.dk, der formidler byggeopgaver til landets boligejere og boligforeninger, oplever man lige nu en markant vækst i opgaver, der skal

udføres inden årets udgang.

70 pct. er hasteopgaver

- Vi bliver pt. lagt ned, og aldrig før i de 13 år, vi har eksisteret, har vi oplevet så mange hasteopgaver som tilfældet er nu. 70 pct. af alle vores opgaver er hasteopgaver, der skal udføres inden nytår. Normalt udgør hasteopgaverne kun 20 pct., så vi kan mærke, at boligejerne skal udnytte det sidste af håndværkerfradraget, og samtidig har mange af dem, der har tøvet, nu besluttet sig for at komme i gang med byggeprojektet, siger kommunikationschef Michael Müller, der tilføjer, at 3byggetilbud.dk har ekstra medarbejdere siddende om aftenen og i weekenderne for at kunne behandle de mange hasteopgaver.

3byggetilbud.dk samarbejder med omkring 1.000 leverandører, og hos mange af dem er ordrebøgerne ved at være fulde, simpelthen fordi opgaverne inden nytår hober sig op. En af leverandørerne er isoleringsfirmaet Papiruld Danmark A/S. Her har man rigtig travlt.

- Det eksploderer lige nu. Vi kan mærke, at der er travlhed derude, ordrebøgerne er tætpakket og vores isolatører knokler rigtig meget for at få udført arbejdet inden nytår. Derudover vokser vores salg, og vi sender rigtig meget papiruld ud til vores isolatører i disse dage, siger Rikke Henningsen Herrguth, kommunikationsansvarlig hos Papiruld Danmark.

Håndværkerfradraget giver hver husstand op til 30.000 k. i fradrag, men når ordningen lukker den 31. december er frygten, hvad der sker med håndværkerbranchen, der har nydt godt af skattefradraget.

- Når en ordning lukker, er vores erfaring, at firmaerne ikke tør at ansætte nye medarbejdere, og sker det igen, kan man frygte, at niveauet i branchen falder, når vi kommer ind i 2013, siger Michael Müller.

De mange hasteopgaver udgør bl.a. isoleringsopgaver, solcelleopgaver og renovering af badeværelser.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127