23948sdkhjf

Gulv til den oversvømningstruede kælder

Windmöller lancerer et nyt gulv, der lynhurtigt og uden brug af lim kan monteres og afmonteres – og så kan det tåle vand
Oversvømmede kældre er blevet et kendt fænomen i Danmark, og de store vandmængder er først og fremmest hårde ved gulvene.

Men nu behøver danske husejere ikke længere bekymre sig så meget om gulvet, hvis kælderen skulle komme til at stå under vand. Windmöller har nemlig udviklet en helt ny type gulvbelægning, som kan tåle vandet, og som kan monteres og afmonteres lynhurtigt og uden brug af lim.

Det betyder, at gulvet efter en oversvømmelse blot skal pilles af, så underlaget kan tørre. Herefter kan gulvet så lægges hurtigt igen uden på nogen måde at have taget skade.

Nyheden fra Windmöller hedder Designline Connect og har i det tyske tidsskrift, Fussbodentechnik, vundet førsteprisen i kategorien "Mest innovative gulv". Designline Connect er en art vinylfliser, der blot skal klikkes sammen og kan lægges flydende direkte på ethvert plant underlag.

Gulvet er fremstillet af moderne plastmaterialer og har en blød og meget slidstærk overflade. Det kan derfor ikke suge vand, ligesom det er blødt og støjsvagt at gå på og giver en god akustik i rummet.

Mange valgmuligheder

Med hensyn til design og stil giver det nye gulv fra Windmöller mange muligheder. Gulvet tilbydes både som ensfarvet og som alle de kendte træsorter og natursten, og det fås både i planke- og fliseformer, med og uden "fuger" og i flere forskellige størrelser.

Designline Connect kan lægges overalt i boligen, og da gulvets samlede højde kun er 5 mm, er det også særdeles velegnet til renovering. Designline Connect fås i to serier - Laguna og Bacana - hvor sidstnævnte har et dobbelt så tykt slidlag og derfor er velegnet til brug på offentlige steder.

Det er Scandinova A/S i Herlev, der har agenturet på Windmöller fra Tyskland og nu lancerer nyheden i Danmark. Gulvene har 20 års garanti og kan købes hos udvalgte forhandlere landet over. De vejledende udsalgspriser for Designline Connect ligger mellem 349 og 499 kroner inklusiv moms per kvadratmeter.

tøtte
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078