23948sdkhjf

Alsidig gravemaskine kommer miljørigtigt rundt på miljøpladsen

Gravemaskine på hjul fungerer både som neddeler og læssemaskine på Danmarks største genbrugsplads
- Det her er sådan lidt metal, men også plastic. Hvilken container skal det i?

Miljøbevidstheden er høj blandt brugerne af Danmarks største genbrugsplads. Den ligger på Tangmosevej i Køge og drives af det kommunale interessantskab Kara/Noveren. Og sektionsleder Kim Larsen og hans mandskab er særdeles bevidste om, at "kundernes" gode fornemmelse for miljø og genbrug skal modsvares af pladsens standard. Derfor er aktivitetsniveauet højt alle ugens dage fra klokken 9 til 17.

Bevidstheden er også med, når genbrugspladsen selv køber nyt. Da Kara/Noveren fornylig havde behov for ny maskinkraft, blev det til indkøb af en neddeler, en læssemaskine og en gravemaskine. Alle tre funktioner pakket sammen i én og samme Komatsu PW160-8. En 16 tons hjulgraver med 130 heste at byde ind med til de mange opgaver.

Knuser til forbrænding

- Vi bruger primært maskinen som neddeler og til at trykke affald sammen i containerne. Maskinen er fast monteret med en sorteregrab, som i de fleste tilfælde kan neddele emnerne til under en meter. Vi kan knuse stort brændbart og efterfølgende køre det direkte til forbrænding. Rundt om i containerne bruger vi grabben til at trykke ned, så vi simpelthen kan putte mere i containerne og dermed opnå mere effektiv transport, fortæller Kim Larsen.

Men Komatsu-gravemaskinen tager også jævnligt en tjans som læssemaskine. Det foregår ved genbrugspladsens afdeling for haveaffald.

- Med 27.000 kvadratmeter belagt areal er Køge Genbrugsplads den største genbrugsplads i Danmark. Oprindelig er den et gammelt deponi fra dengang, det hed en losseplads. I 2011 blev pladsen ombygget og åbnet som ny genbrugsplads, forklarer sektionsleder Kim Larsen.

Samme koncept

Det kommunale affaldsselskab Kara/Noveren ejes af ni sjællandske kommuner og driver genbrugspladser for fem af dem. Totalt har Kara/Noveren 14 genbrugspladser fra Sejerø i vest til Køge i øst, Jyllinge i nord og Store Heddinge i syd.

- Alle pladserne er opbygget efter samme koncept. På mindre pladser er det en rendegraver, der udgør maskinkraften. På de store pladser har vi en gummihjulslæsser og en gravemaskine på hjul. Så vi har da efterhånden været omkring Scantruck nogle gange for at købe Komatsu’er, siger Kim Larsen.

Det var gode erfaringer med en Komatsu på genbrugspladsen i Roskilde, der udløste anskaffelse af en tilsvarende gravemaskine i nyere model til Køge.

Der ryger 25.000 tons affald igennem Køge Genbrugsplads om året.

- Så meget som muligt energiudnyttes eller genanvendes. Det er under fire procent, der i sidste ende køres på deponi. Og det er en procent, vi hele tiden arbejder på at gøre endnu mindre. Men i øjeblikket er det altså 96 procent, der genanvendes eller køres til forbrænding og dermed bliver til varme og strøm, fortæller sektionsleder Kim Larsen hos Kara/Noveren.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078