Gode udsigter for byggeriet
- Vi vil se fremgang i byggeaktiviteten de kommende måneder, lover Dansk Byggeri
- Vi vurderer, at vi vil se fremgang i de kommende måneder, da både regeringens kickstart og de øgede investeringer i den almene sektor først blev besluttet i slutningen af 2011, og derfor ikke endnu har slået igennem i tallene.
Dansk Byggeri peger også på, at der kan være grund til lidt mere optimisme end den, som branchen giver udtryk for i øjeblikket.
- Skeler man til de positive meldinger fra ingeniørerne, som taler om stor fremgang i ordrebeholdningen inden for boligbyggeri og især offentligt byggeri, kan der være basis for at tegne et lidt lysere billede på sigt.
De store bygge- og renoveringsprojekter hos ingeniørerne vil naturligt skabe ordrer hos de udførende virksomheder, så det kan meget vel være et godt pejlemærke for, at der så småt er bedre tider på vej i bygge- og anlægsbranchen, vurderer Andreas Fernstrøm og gør opmærksom på, at nybyggeriet i den almene sektor med udgangen af 2012 vil tone ud og igen trække aktiviteten i negativ retning.
Ifølge Danmark Statistiks konjunkturbarometer har anlægsentreprenører, malere og glarmestre mv. og murere samt anden specialiseret bygge - og anlægsvirksomhed alle pæne positive forventninger til både beskæftigelse og omsætning .
Vvs- og blikkenslagerforretninge og el-installatører mv. har også positive forventninger til omsætningen, men negative forventninger til beskæftigelsen
Byggeentreprenørerne har svagt positive forventninger til omsætningen, men svagt negative forventninger til beskæftigelsen.
tøtte
Se Danmarks Statistiks Konjunkturbarometer her