Boligkøberne er klar med kontanterne
Mange boligkøbere har sparet op til udbetalingen eller mere og dermed er en væsentlig hindring for at kunne købe ny ejerbolig ryddet af vejen for de interesserede købere
Men når tre ud af fire købere i dag tilkendegiver, at de har lagt til side til udbetalingen, er det med til at overbevise långiverne om, at der er styr på økonomien og dermed øge muligheden for et ja til den samlede boligfinansiering.
I den modsatte ende af skalaen er det hver 4. boligkøber, der ikke har sparet penge op, og som dermed får mere end svært ved at realisere drømmen om ejerbolig i øjeblikket, fastslår EDC.
- Det betyder, at der er en relativ stor gruppe mennesker, som får svært ved at udnytte de gunstige muligheder der er på ejerboligmarkedet i øjeblikket med prisfald og rekordlave renter, siger kommunikationskonsulent i EDC, Birgitte Ringbæk. - Det er meget få, der får lov at låne til hele boligkøbet i banken.
Undersøgelsen viser også, at en tredjedel af de kommende købere er førstegangskøbere, som oftest kommer fra en lejebolig. Her kræver det typisk lidt mere selvjustits at få sparet store summer sammen, idet der ikke oparbejdes en opsparing eller friværdi, som når der ved en ejerbolig afdrages på gæld.
Det står klart, at boligejere der har købt inden for de seneste 5 år sjældent har kunnet tjene på deres ejerbolig på grund af de landsdækkende prisfald. Men i gennemsnit er ejertiden på både villaer og ejerlejligheder jo væsentlig længere end det, og derfor kommer de fleste godt videre med en med opsparing i form af friværdi, som typisk dækker mere end til udbetalingen af en ny bolig, siger hun.
EDC-kæden har i de seneste måneder oplevet en markant stigning i antallet af fremvisninger, downloads af salgsopstillinger samt søgninger på hjemmesiden, og med resultatet af undersøgelsen, der viser de mange velforberedte købere, kan det pege i retning af en snarlig bedring på boligmarkedet.
tøtte