Viggo Bendz A/S etablerer ny serviceafdeling
Viggo Bendz med domicil i Høng starter ny afdeling med service og reparation af agroteknisk udstyr o.a.
Det sker dels fra værksteder i Høng og på Falster samt via en 24 timers vagtservice, hvor montører er klar til akut udrykning, hvis kunderne har behov for det.
- Vi ser lyst på fremtiden og har allerede etableret kontakt med store kunder og samarbejdspartnere, som netop har brug for en servicepartner, der hurtigt og kompetent kan træde til, siger Poul Erik Jakobsen, direktør i Viggo Bendz A/S.
Platform til Femern
Viggo Bendz A/S er kendt som leverandør af maskineri, slidmaterialer og udstyr til entreprenørbranchen og til miljø og genbrugssektoren. For disse brancher udfører Viggo Bendz A/S i forvejen omfattende service og montage, så det er faldet naturligt at udnytte den faglige ekspertise og virksomhedskontakterne til at udvide forretningen, så den også servicerer agrosektoren.
- Vi har mange proces- og agrovirksomheder i vores område, så kundeunderlaget er i orden. Desuden vil mange kunder sætte pris på, at de kun skal entrere med én totalleverandør af udstyr og service. Desuden kommer vores produkter og service til at stå stærkt i billedet i forhold til etableringen af Femern-forbindelsen.
Netop derfor ønsker vi at være til stede og være synlige i Lolland-Falster-området hvor værkstedet på den gamle Sakskøbing Sukkerfabrik er et centralt valg, forklarer Poul Erik Jakobsen.
tøtte