Få styr på skatten hvis du vil undgå bøde eller fængsel
Hvis du snyder for skat eller moms for mere end 250.000 kr. eller 100.000 kr. for andre afgifter, så kan du ryge i fængsel
Når SKAT som led i sit arbejde finder fejl eller mangler i selvangivne oplysninger, momsindberetninger eller øvrige afgiftsforhold (f.eks. ulovlig privat brug af gulpladebil) eller iøvrigt får mistanke om, at der kan være noget galt, sender SKAT normalt et brev til skatteyderen og beder om en forklaring på, hvorfor der er selvangivet/ momsindberettet, som der er, og beder ofte om at skatteyderen/ virksomheden sender dokumentation for tallene i selvangivelsen. Mistanken kan være opstået på mange måder, f.eks. ved almindelig gennemgang af selvangivelsen, oplysninger fra andre virksomheders selvangivelse/ regnskaber (såkaldt krydsrevision), SKATs kontrol eller f.eks. ved at andre skatteydere har ringet til SKAT og fortalt om, at der kan være noget galt.
SKAT sigter skatteyderen
Ganske ofte vil SKATs mistanke om fejl og mangler kunne fejes af bordet, når sagen forklares og dokumenterne sendes ind.
Men der er også tilfælde, hvor SKAT mener, at der er fejl i selvangivelsen/ moms- og afgiftsangivelse og uanset hvad skatteyderen indvender, så forhøjer SKAT den pågældendes indkomst. Udgangspunktet er så, at er forhøjelsen af indkomsten eller moms/afgiftsgrundlaget på 50.000 kr. eller derover, så bliver sagen overgivet til SKATs ansvarsafdeling. Det er medarbejderne i SKATs ansvarsafdeling, der beslutter i første omgang, om SKAT mener, at skatteyderen skal straffes for fejlen.
Mener SKATs ansvarsafdeling, at det der er foregået er strafbart, er den normale procedure, at SKAT indkalder personen eller virksomheden til et møde. På det møde vil SKAT typisk sigte personen, virksomhedsejeren eller selskabet/direktøren, for skatte- og/eller momssvig.
SKAT skal på dette tidspunkt oplyse om, at personen, virksomhedsejeren eller selskabet/direktøren ikke har pligt til at udtale sig og har ret til at få beskikket en advokat som forsvarer. Det anbefales at vente med at udtale sig til SKAT, indtil der er beskikket en advokat, der kan sikre, at processen foregår korrekt.
Sådan afgøres sagen
Når skatteyderen/ virksomheden har drøftet sagen med advokaten, vil næste skridt normalt være, at komme til møde hos SKAT og drøfte sagen. Ofte betegner man disse møder som en "ansvarsforhandling", men realiteten er, at der ikke er tale om forhandling, hvor skatteyderen og SKAT taler sig til rette om, hvor galt landet ligger og hvilken straf, parterne kan blive enige om. Derimod er der tale om, at skatteyderen bistået af sin advokat har mulighed for at forklare sig og herunder også forklare, hvorfor en fejl f.eks. skyldes sjusk eller lignende og ikke er et bevidst forsøg på at snyde SKAT eller forklare, hvilke omstændigheder, der taler til skatteyderens fordel.
Når alle argumenter er på bordet, vil skattemedarbejderne træffe en beslutning om, hvordan SKAT vil foreslå, at skattestraffesagen skal ende. Der kan typisk ende med fire forskellige resultater.
• En mulighed er, at skattemedarbejderne er blevet overbevist om, at der ikke er grundlag for at straffe skatteyderen. Så er der ikke nogen straffesag, og så stoppe sagen der.
• En anden mulighed er, at skattemedarbejderne påtaler det, der er sket og henstiller til at skatteyderen får mere orden i sine sager fremover. Så stopper sagen også der.
• En tredje mulighed er, at skattemedarbejderne mener, at skatteyderen har overtrådt skattereglerne og skal have en bøde. Kan skatteyderen acceptere bøden, kan sagen sluttes uden den skal for domstolene og så stopper sagen der.
• Kan skatteyderen ikke acceptere SKATs forslag om en bøde, skal sagen for domstolene. Det skal den også som den fjerde mulighed, hvis skattemedarbejderne mener, at skatteyderen skal have en fængselsstraf for overtrædelse af skattereglerne.
Kan ende med fængselstraf
SKAT kan vælge at foreslå at sagen afsluttes med en bøde i de tilfælde, hvor SKAT enten mener, at det ikke er med vilje, at SKAT er blevet snydt, men at skatteyderen burde have vidst, at der var noget galt (grov uagtsomhed) eller, at SKAT mener, at der er snydt med vilje (forsæt), men at det beløb, der er snydt for ikke er større end 250.000 kr. for skat og moms og 100.000 kr. for øvrige afgifter. Bøden vil være på 50-200 pct. af det beløb, de er snydt for.
Er det beløb, der med vilje er snydt for større, kommer sagen for domstolene. I den situation kan sagen ende med en fængselsstraf. Straframmen for skatte- og momssvig går op til 1½ års fængsel og i særlig grove tilfælde går straframmen op til 8 års fængsel.
Hertil kommer, at der oveni en fængselsstraf stort set altid gives en tillægsbøde på 50-100 pct. af det beløb, der er snydt for.
Som to eksempler på, hvor der er risiko for fængselsstraf, kan nævnes undladelse af at selvangive indkomst/ moms, der medfører forhøjelse af moms/skat, hvor skatteværdien og momsen sammenlagt er på mindst 250.000 kr., eller privatkørsel i gulpladebil, der udløser omregistrering, hvor tillægsregistreringsafgift er på mere end 100.000 kr.
