23948sdkhjf

Komplet plan for energibesparelser

Investering i energioptimering kan begrænse sig til ganske få tusinde kroner og være tjent ind på mindre end et år
Undersøgelser viser, at mere end 50 pct. af alle erhvervslejere gerne vil betale mere i leje for grønne bygninger og lokaler med lavere energiforbrug. Det kan imidlertid være svært at overskue hvordan man bedst muligt får energioptimeret erhvervsbygningen, men nu er der råd at hente.

En mulig løsning kan være eServiFlexTM som er udviklet af installatør- og ventilationsvirksomheden YIT.

YIT’s nye koncept er bygget op i fleksible servicemoduler, hvor virksomheden kan vælge en eller flere serviceydelser. Dermed får alle virksomheder uanset størrelse økonomisk mulighed for at investere i energioptimering af ejendommen. Afdelingsleder Henrik Zederkof fra YIT siger:

- Med eServiFlex har vi samlet vores brede tekniske ekspertise under en paraply. Man kan vælge præcis den serviceydelse man har brug for – eller råd til. Og uanset om man vælger grundmodulet, etjek der koster ganske få tusinde kroner, eller om man vælger den helt store energiløsning, er der penge at spare - og ofte i løbet af meget kort tid.

eTjek inddrager teknik og mennesker

Grundmodulet i YIT’s nye løsning er et eTjek, hvor YIT’s teknikere laver et grundigt tjek af virksomhedens energiform. Her bliver bygningen gennemgået fra A til Z – ligesom de mennesker der bruger bygningen til daglig bliver inddraget. På den baggrund foretager YIT en analyse, der munder ud i en konkret energirapport til virksomheden med forslag til forbedringer. Henrik Zederkof siger:

- Der er flere årsager til, at det er en god ide at holde bygningerne i god form. F.eks. skaber et velfungerende ventilationsanlæg et godt indeklima, og det giver mere effektive medarbejdere. Desuden stiger bygningens værdi ofte, når det indvendige virker som det skal, samtidig med at tekniske installationer der yder optimalt for mindst muligt energi, har en højere levetid og lavere vedligeholdelsesomkostninger.

Et konkret eksempel på fordelen ved at se nærmere på at energioptimere sin bygning stammer fra en folkeskole i Halsnæs Kommune. Her har YIT for nyligt reguleret og optimeret på driftstiderne på ventilationsanlægget. Skolens investering var på ca. 45.000 – og i YIT’s efterfølgende rapport lød besparelsen på hele 60.000 per år. En tilbagebetalingstid på 0,7 år – så er valget ikke så svært.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078