23948sdkhjf

Færre praktikpladser på Fyn

De små og mellemstore virksomheder står for størstedelen af praktikpladserne. Men hvis regeringen gør alvor af at fjerne praktikpladspræmien på 70.000 kr., så bliver det for stor en udgift for flere virksomheder på Fyn at stå for de unges uddannelse
- Der er mange mindre virksomheder på Fyn, og hvis de skal fortsætte med at uddanne lærlinge, så har de brug for praktikpladspræmien. I øjeblikket, hvor der ikke er ordrer ret langt ud i fremtiden, så er der en stor risiko ved at tage en lærling ind. Men praktikpladspræmien gør, at flere tør på trods af økonomisk krise og private, der holder igen med forbruget, siger næstformand i Dansk Byggeri Fyn, Lars Jeppesen.

Regeringen lægger i deres finanslovsforslag op til at fjerne praktikpladspræmien på 70.000 kroner til virksomheder, der uddanner lærlinge. Og det undrer Dansk Byggeri, at regeringen fjerner præmien midt i en økonomisk krise, hvor 2.300 alene inden for bygge og anlæg mangler en praktikplads.

- Virksomhederne kan ikke fortsætte med at uddanne så mange, hvis tilskuddet forsvinder. Tilskuddet er med til at opretholde mange praktikpladser her på Fyn, siger Lars Jeppesen. ´

Alle virksomhederne betaler til praktikpladspræmie-ordningen gennem Arbejdsgivernes ElevRefusion. På den måde kommer de virksomheder, der ikke tager lærlinge til indirekte at betale til de virksomheder, der tager et uddannelsesansvar.

- Det er en god ordning, og det undrer mig, at regeringen foreslår at afskaffe et tilskud, som er med til at få flere til at tage en lærling. Det vil være ærgerligt både for virksomhederne og de unge, der leder efter en praktikplads, hvis regeringen holder fast i, at den vil afskaffe ordningen, siger Lars Jeppesen.

Byggebranchen udgør seks procent af den samlede beskæftigelse, men uddanner hele 24 procent af eleverne fra erhvervsuddannelserne.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079