23948sdkhjf

LO mister medlemmer til de gule forbund

Der er fremgang i de såkaldte gule fagforeninger, mend LO-forbund mister medlemmer.
De danske lønmodtagerorganisationer har i 2012 næsten samme antal medlemmer som i 2011.

Men medlemstallene har ændret sig fagforeningerne imellem.

Organisationerne under LO mistede fra 2011 til 2012 3,9 procent af deres medlemmer, viser nye tal fra Danmarks Statistik. De har nu 1,1 millioner medlemmer under deres vinger.

18 fagforbund og fem branchekarteller er samlet i LO, der som paraplyorganisation varetager fagbevægelsens overordnede opgaver på tværs af medlemmernes fag, skriver LO på sin hjemmeside.

Men LO's foreninger har altså svært ved at holde på medlemmerne. Anderledes går det hos de såkaldte gule fagforeninger. Her er medlemstallene steget med hele 14,5 procent fra 2011 til 2012.

Med en såkaldt gul fagforening menes der et forbund, som ikke er medlem af en centralorganisation som for eksempel LO. Disse forbund varetager lønmodtageres interesser på samme måde som traditionelle fagforbund.

344.400 medlemmer er i 2012 i fagforening uden for fællesorganisationerne.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093