23948sdkhjf

Tab trods omsætningsfremgang

E. Pihl & Søn A.S. må trods omsætningsfremgang på 15 pct. sluge et underskud på 198 mio. kr.
Entreprenørvirksomheden E. Pihl & Søn A.S. har i 2011 haft en omsætningsfremgang på 15 pct. til i alt 5,5 mia. kr., men realiserer et underskud på 198 mio. kr. som følge af tab på nogle enkelte større anlægsprojekter i udlandet.

- Vi er tilfredse med, at det er lykkedes os at opnå en pæn omsætningsfremgang i et svært marked. Vi har en solid ordrebeholdning og gode udsigter til nye opgaver i 2012, fastslår Halldór P. Ragnarsson, adm. direktør for E. Pihl & Søn A.S.

- Underskuddet kan først og fremmest henføres til nogle større anlægsprojekter uden for Norden, blandt andet et vandkraftværk i Panama, der nu er taget i brug, men desværre har vist sig betydeligt mere omkostningskrævende at afslutte end forventet. I tillæg hertil er der konstateret tab i forbindelse med en række afsluttede retssager og indgåede forlig.

Det danske og nordiske marked udgør ca. 80 pct. af Pihls omsætning, og her har Pihl forventninger om yderligere fremgang i 2012. Senest har Pihl bl.a. skrevet kontrakt på opførelse af "Cirkelbroen", der er designet af den islandske kunstner Olafur Eliasson, og et nyt hovedsæde for BESTSELLER i Århus. Pihl står sammen med Aarsleff også for ombygningen af Nørreport Station i København og sammen med Züblin for udførelsen af Nordhavnsvej i København.

- Det nordiske marked vil udgøre en større andel af den samlede omsætning i årene fremover, siger Halldór P. Ragnarsson. -Vi vil fortsætte med at gennemføre projekter udenfor Norden, men vi kommer til at være mere selektive med hensyn til de projekter, vi påtager os.

I 2012 forventer Pihl en omsætning på linje med 2011 og et positivt resultat.

tøtte
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.419