En skillevej
Og nu melder også andre brancher, herunder de ansatte i it-branchen, sig med klageråb over at blive udkonkurreret på unfair vis med den danske lovgivning i ryggen.
Samtidig præsenterer regeringen og partierne bag Østaftalen en ny lappeløsning med RUT-registret, en lappeløsning man skal være ualmindelig blåøjet for at tro, at den løser problemerne. Mester Tidende har igen og igen peget på, at den danske model ikke bare er under pres, men at den er blevet totalt undermineret af EU’s åbne marked for tjenesteydelser, udstationeringsregler og åbne arbejdsmarked.
Den grundlæggende tanke bag EU-reglerne er rigtig, men den forudsætter, at de lande, der er omfattet af reglerne, er langt mere ens i levestandard, skatteregler og sociale systemer, hvis det skal fungere efter hensigten. Så længe det ikke er tilfældet, vil den danske arbejdsmarkeds- og velfærdsmodel være en direkte anledning til, at markedet forvrides. En af de væsentligste årsager til, at det danske system har kunnet fungere, er ikke mindst de høje lønninger, der med et meget højt skattetryk har skabt et stort afkast til de offentlige kasser. Men når danske og udenlandske plattenslagere ikke betaler til den danske husholdning, går det galt. Set i det lys er det ekstra bekymrende, at Socialdemokraterne og SF bebuder et opgør med skattestoppet. Det kan nemlig kun betyde nye skatter og afgifter, og deraf følgende lønpres og inflation. Det er ikke ligefrem det, der er brug for i den nuværende situation.
Men tilbage står, at det er ved at være på tide for de danske politikere, arbejdsgivere og fagbevægelse at tage en grundig vurdering af, om det danske velfærdssystem og arbejdsmarkedsmodel har overlevet sig selv i en stadig mere globaliseret verden, hvor de fleste andre lande har helt andre økonomiske og sociale spilleregler end de danske. Meget tyder på, at enten skal Danmark tilbage til en effektiv grænse- og indrejsekontrol, og hvor EU’s indre marked ikke åbner for plat og svindel med udstationeringsreglerne og det åbne marked for tjenesteydelser. Eller også må de ansvarlige tage konsekvensen og skabe et nyt velfærdssystem og arbejdsmarkedsmodel med en højere grad af lovgivning. Det hjælper ikke bare at vente på, at det hele løser sig selv.
