23948sdkhjf

Murerfaget skal nok klare sig i fremtiden

- siger murermester Hans Uffe Kildehøj i Birkerød. Han er foreløbig 69 år, men har nu ikke tænkt sig at holde helt op de nærmeste par år
Det er en god ting, at det, man har været med til at lave, bliver ved med at være der, siger murermester Hans Uffe Kildehøj i Birkerød.

- Murerfaget skal nok klare sig i fremtiden, for det har stadig så meget af den faglige arv i sig. Hvilket kommer helt tydeligt frem i vedligeholdelsen af blandt andet gamle kirker og kirkegårdsmure. Men også i de almindelige mure eller fliser, som i dag bliver sat op, er der et stort element af håndværkets færdigheder.

For eksempel kan en kunde undre sig over, at jeg kan pudse en stor væg helt lige. Men jeg tænker jo ikke meget over det. For det er sådan, en væg skal pudses op, siger murermester Hans Uffe Kildehøj, som i Birkerød har Murerfirma Frode Kildehøj & Søn.

- Mit firma kunne sidste år fejre 75 års jubilæum. Det blev stiftet af min far i 1934. Egentlig kunne firmaet have været endnu ældre, idet min farfar, Hans Kildehøj, fik næringsbrev som murermester i Birkerød år 1900. Men han døde inden min far kunne tage over.

Det har været et stort firma med omkring halvtreds medarbejdere. Da jeg kom med i det, var der omkring en snes ansatte. Og da jeg helst ikke ville sidde på kontor, men hellere ville mure, begyndte jeg stille og roligt at trappe antallet af folk ned.

Imidlertid er det meget sværere at trappe ned end at ekspandere. Fordi man hele tiden har nogle opgaver, som skal være færdige, og hvor man skal bruge de folk, man har. Samtidig med at bygmestre med nye opgaver presser på for at få deres projekter i værk. Så det tog en del år, inden jeg kom ned på en håndfuld ansatte, siger han.

Du skal være stolt af dit arbejde

- I 2001 sagde jeg farvel til min sidste lærling, og det var med de samme formaninger, som jeg er kommet med hver gang, jeg har skrevet svendebreve ud: Du skal udføre alt dit arbejde, så du med stolthed kan gå forbi og se på det!

Desuden tilføjet, at de skal huske at rydde op efter sig og feje, siger Hans Uffe Kildehøj og fortsætter:

- I det hele taget har jeg altid engageret mig i lærlingenes uddannelse. Gennem ti år havde jeg som formand for murerfagets uddannelsesudvalg på teknisk skole i Hillerød direkte mulighed for at påvirke udviklingen. Og jeg oplevede, hvor lang tid det i virkeligheden tager, før gode ideer kan blive ført helt ud i livet. Dette på trods af, at der var et fantastisk godt samarbejde mellem os to arbejdsgivere på den ene side og de to fra fagbevægelsen på den anden side. Vi kæmpede for den samme sag – vores uddannelse. Vi var absolut enige om, at den skulle være så meget i top, som overhovedet muligt.

Det organisatoriske arbejde kom jeg ind i allerede som ung, nemlig i 1964, hvor jeg blev valgt til kasserer i den lokale murermesterforening. Sytten år senere blev jeg formand, og forsatte som sådan også efter 2007, da foreningen kom med i sammenlægningen til Nordsjællands Murerlaug. Men jeg stopper som formand til næste år. Det kollegiale samvær har betydet meget for mig. Specielt når der har været problemer af den ene eller anden art, er det rart at have ligestillede at tale med. Eller, hvis der i en periode har været for meget arbejde, så har jeg kunne låne folk, eller give arbejde til en anden mester, jeg kendte godt.

Videre har det faglige arbejde gennem årene givet mig et kolossalt indblik i mange forhold. Men man gør det jo ikke for pengenes skyld.

Arbejder meget med gammeldags kalk

Hans Uffe Kildehøj:

- Tilfældet har villet, at jeg i årenes løb har renoveret og kalket en del kirker og kirkegårdsmure. Det er gammeldags teknikker, som kommer i brug her. For eksempel at understryge et kirketag med kalkmørtel blandet op med fæhår, det vil sige hår fra køer. Det opblødte fæhår lugtede ganske forfærdeligt. Det blev til en stor klump, som vi med hænderne skulle rive ud i totter. Som så blev blandet op i mørtlen, der bestod af sand, læsket kalk og hydraulisk kalk.

I dag renoverer jeg kirkegårdsmurene ved Birkerød Kirke og Søllerød Kirke, og til kalkningen bruges en særlig fin kalk.

Noget af det specielle ved kalkning er, at det ikke må ske i direkte sollys. Resultatet bliver bedst, når der er fugtighed i luften. Så af og til skal der kalkes meget tidligt om morgenen, eller sent på dagen. Og disse kalkningsarbejder er noget af det, jeg vil fortsætte med, nu da jeg efterhånden kun er mig selv i firmaet.

Mens nogle af de opgaver, jeg tidligere har udført, vil jeg overlade til andre.

For eksempel da jeg som ung stod på en syv meter høj wienerstige og kalkede kirkehvælvinger.

Eller da en svend og jeg iført badebukser stod i bassinet på Birkerød Svømmehal og bankede ud til opsætning af kroge, som skulle holde banetorvene. Man ville ikke lukke svømmehallen i den uge, arbejdet tog. Men sænkede vandstanden lidt. I den lave ende kunne vi lige stå på bunden, mens vi i den dybe ende stod på stiger med et tov om livet. Og frokosten spiste vi i saunaen, slutter Hans Uffe Kildehøj.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125