Moland præsentere usynlige gulvnyheder
Det kan synes lidt specielt at invitere til præsentation af usynlige nyheder. Det er ikke desto mindre tilfældet med en del af de specialiteter, som Moland vil præsentere de besøgende for på TUN BYG 2010
I den limfri Molaloc-serie sættes der fokus på markedets ønsker om specielle gulve med mulighed for at sætte et individuelt præg på et af boligens væsentlige basis-materialer.
Den nye brede egetræsplanke, smoked/brushed og med olieret overflade, giver med et levende farvespil mellem de enkelte planker, et varmt og spændende helhedsindtryk. Liv og charme kendetegner også den nye brede rustikke egetræs-planke, med olieret eller matlakeret overflade. I den lidt mørkere kategori præsenteres 3-stavs parket i matlakeret valnød. De nye gulve giver alle mulighed for at sætte varme og personlighed til tidens lyse, minimalistiske boligstil, hvor en kontrastvirkning fra gulvenes varme helhedsindtryk vil sætte ekstra fokus på den øvrige boligindretning.
Under overfladen gemmer der sig en anden væsentlig messenyhed. MolalocPlus+ er navnet på en ny produktserie inden for de limfrie Molaloc-gulve.
Bag navnet, og under gulvets overflade, gemmer der sig et nyt genialt låsesystem, hvor også gulvbræddernes endesamlinger nu låser sig selv. Endesamlingerne fortæller oven i købet med en loc-lyd, at brættet er korrekt på plads. Lettere kan det vist ikke gøres.
Moland navnet er meget synligt i dansk byggeri. I stil hermed arbejdes der intensivt på at gøre selv de usynlige nyheder synlige til messen.
Moland Byggevarer A/S
Stand nr. A-1751