23948sdkhjf

Jobcentre misbruger elektrikere

Installatører ønsker ikke at stille sig offentligt frem af frygt for at miste kunder, når de kritiserer jobcentres håndtering af virksomhedspraktik
Det er ulovligt og konkurrenceforvridende, når de kommunale chefer kan få udlærte og erfarne elektrikere gratis, siger Jan Jensen, der er næstformand i Dansk El-Forbund.

Næstformanden i Dansk El-forbund ser desuden strengt på den lemfældighed, som flere kommunale jobcentre udviser ved deres måde at forvalte reglerne om aktivering på. Dansk El-forbund Lillebælt har oplevet, at en elektriker, der har arbejdet som svend i halvandet år, er blevet sendt i virksomhedspraktik af sit jobcenter for at udføre arbejde, som han i forvejen behersker.

- Det er et misbrug, der sker, fortæller Jan Jensen og tilføjer:

Loven er ikke tænkt på den måde. Og det er i høj grad problematisk, at loven vrides i den retning. Den ledige elektriker mangler ikke faglig kunnen og burde have løn for arbejdet.

Jan Jensen gør opmærksom på, at formålet med praktikordningen er at udvikle jobsøgendes faglige og sociale kompetencer og hjælpe ledige med at afklare, hvilke erhverv de gerne vil søge indenfor. Praktikanter må ikke erstatte medarbejdere, da det er konkurrenceforvridende ifølge § 49 i Lov om Aktiv beskæftigelsesindsats.

- At lade uddannede tage medarbejderes arbejde er i direkte modstrid med lovens hensigter, siger Jan Jensen.

Han støttes i sit synspunkt af flere installatører. De ønsker imidlertid ikke at stille sig offentligt frem i en sag, hvor de kan komme i konflikt med mulige kommunale kunder.

Ikke misbrug

Beskæftigelsesministeren, Inger Støjberg, V, mener ikke, det er misbrug af praktikordningen eller konkurrenceforvridende, når kommunale jobcentre sender udlærte elektrikere i praktik som elektrikere. Sådan lyder beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) svar på et paragraf-20-spørgsmål om sagen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063