23948sdkhjf

VVS frygter overenskomsten

Blik- og Rørarbejderforbundets formand, Max Meyer, retter hård kritik mod arbejdsgiverne
Allerede før overenskomstforhandlingerne er gået i gang, retter Blik- og Rørarbejderforbundets formand, Max Meyer, hård kritik mod Dansk Arbejdsgiverforening og regeringen. Årsagen er frygten for en nulløsning ved årets forhandlinger om overenskomst.

- Det er helt urimeligt, at Dansk Arbejdsgiverforening og regeringen højlydt giver udtryk for, at der kun er plads til en nulløsning, og at lønmodtagerne må vise samfundssind og tilbageholdenhed, siger en harm Max Meyer.

Forbundsformanden gør opmærksom på, at blik- og rørarbejderne aldrig tidligere har fået et så dårligt resultat som ved de lokale forhandlinger sidste år. Synspunktet underbygges af Blik- og Rørarbejderforbundets lønstatistik for 2009 og beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Lønstatistikken viser, at den gennemsnitlige stigning i timeløn for VVS’erne på landsplan ikke kan gøres op i kroner, men kun i ører.

- Med et så magert resultat ved de lokale forhandlinger holder svendene samlet set kun lige akkurat deres realløn, når pensionsstigninger og andre forbedringer fra overenskomstforhandlingerne i 2007 bliver lagt oveni, fortæller Max Meyer.

- Da krisen kom væltende sidste år og var på sit højeste, var arbejdsgiverne ikke sene til at fortælle deres svende, at de ikke kunne få noget ved de lokale forhandlinger. Og efter at have set tallene må jeg sige, at arbejdsgivernes budskab gik rent igennem. Spiller arbejdsgiverne ved forhandlingerne på VVS-området ud med at ville holde lønudgifterne i ro, så bliver jeg nødt til at sige, at vi allerede har leveret varen, siger forbundsformanden.

Ansvarlig overenskomstaftale

Arbejdsgiverne i brancheorganisationen TEKNIQ skriver på lederplads i januar-nummeret af fagbladet Dansk VVS, at der bliver gået efter "en ansvarlig overenskomstaftale, som holder lønudgiften i ro og som samtidig øger fleksibiliteten i virksomhederne".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141