Synlighed er alfa omega for sikkerheden. Til efterårets mørke tid sender MASCOT en ny fluorescerende pilotjakke på gaden, der opfylder alle krav inden for EN 471. Med jakken får brugeren et produkt, der kan bruges i flere situationer, idet jakken består både af en skaljakke, skalvest, quiltjakke og quiltvest. Jakken gør derfor overgangen mellem de kolde og varme årstider langt mere komfortabel og ubesværet. Hvis brugeren f.eks. ikke behøver at klædes så varmt på, kan man blot nøjes med inderjakken og lyne ærmerne af til en vest og stadig være beskyttet at den fluorescerende farve. Når vejret bliver mere råt, holdes vind og kulde ude med jakkens solide frontlukninger, og kanten bagpå giver mulighed for individuel tilpasning, hvis brugeren gerne vil have varme længere ned af ryggen.
Jakken tilhører serien MASCOT SAFE COMPETE, som rummer et bredt udvalg af ensfarvede og tofarvede fluorescerende produkter, der alle er godkendt efter EN 471. Tøjet er yderst komfortabelt og rummer alle de nødvendige funktioner, som brugeren kender fra ikke-fluorescerende arbejdstøj. Serien fås i otte forskellige farvekombinationer og er særdeles konkurrencedygtig på pris. Teflon behandlingen gør tøjet smudsafvisende, så synligheden bevares. Serien er under løbende udvikling, så produkterne altid imødekommer morgendagens krav til sikker beklædning. Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 8724 4700. Se mere på www.mascot.dk.