Retsafgørelser
En montagevirksomhed fra Stoholm skal betale 201.000 kroner for leje af en tårnkran, selv om kranen gik i stykker, og Stoholm-virksomheden måtte indleje nyt løftemateriel midt i arbejdet med at montere betonelementer på et byggeri på Tuborg Havn i København.
Af aftalen mellem parterne fremgår det nemlig, at der henvises til udlejerens normale lejebetingelser, der med al ønskelig tydelighed slår fast, at udlejeren ikke er ansvarlig for et eventuelt driftstab.
Og både byretten og landsretten finder et sådant vilkår helt sædvanligt mellem professionelle erhvervsdrivende. Og det uanset, at driftstabet kan henføres til mangler ved kranen.
Stoholm-virksomheden havde ellers nægtet at betale udlejerens faktura og samtidigt stillet et modkrav på 230.000 kroner op, fordi byggeriet stod stille i perioder, men det krav frifindes sjællænderne for.
Det var kranens krøjegear, der gav problemer på byggepladsen, hvor der skulle opføres en bygning på 16.00 kvadratmeter. Krøjegearet er det motorgear, der styrer kranens svingning, og den pågældende var udstyret med tre krøjegear. Selv om det ene går i stykker, kan kranens sagtens bruges, hvis den ikke skal ud på maksimal udlæg på 70 meter, fremgår det af vidneforklaringerne.
Og Stoholm-folkene kørte da også i en periode med to gear, men på et tidspunkt gik krøjegearet helt i stykker, og det gav et driftsstop.
Montagevirksomheden var ikke tilfreds med byrettens afgørelse og appellerede til Vestre Landsret. Her benægtede virksomheden for første gang i sagsforløbet, at man havde modtaget den ordrebekræftelse i april 2006, hvor udlejeren henviser til sine normale lejebetingelser.
En ledende medarbejder fra montagevirksomheden forklarede blandt andet i landsretten, at han havde sendt en e-mail i december 2006 til kranfirmaet for at høre nærmere om betingelserne for leje af tårnkranen. Men heri har han anvendt en formulering, der er i nøje overensstemmelse med kranfirmaets formulering i ordrebekræftelsen fra april.
Så også af den grund finder dommerne i landsretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at montagevirksomheden har modtaget ordrebekræftelsen med kranfirmaets udlejningsbetingelser.
Derfor stadfæster landsretten dommen, der pålægger Stoholm-virksomheden at betale 201.000 kroner for leje af den - ganske vist periodevist defekte kran -, og dertil kommer i alt ca. 50.000 kroner i sagsomkostninger
Arbejdsskade i hjemmet gav erstatning
En arkitekt har i Vestre Landsret vundet en principiel sejr over både Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen. I byretten havde styrelserne fået medhold i, at arkitekten ikke var berettiget til erstatning som følge af, at han på sin private bopæl faldt ned ad en trappe og kom alvorligt til skade.
Så alvorligt, at han ikke siden har kunnet arbejde på almindelige vilkår. Arkitekten skulle til et byggemøde "ude i byen", og for at være sikker på detaljerne i sagen havde han forberedt mødeindholdet derhjemme.
Det kunne ikke berettige ham til erstatning, sagde de to styrelser, men på det punkt blev de underkendt af dommerne i Vestre Landsret, der slår fast, at lønmodtagere også er beskyttet af arbejdsskadelovgivningen ved ulykker, der sker i forbindelse med transport til et arbejdsrelateret møde fra en hjemmearbejdsplads.
Sagt på almindelig dansk: Når man arbejder hjemmefra for at spare tid i forbindelse med et møde ude i byen, så er man berettiget til erstatning, hvis der sker en ulykke.
Skal betale grundet sen reklamation
En Nordjysk vinduesfabrikant skal efter en dom fra landsretten have sine 25.000 kroner for leverede og monterede vinduer i en ejendom i Hjørring, selv om arbejdet var behæftet med flere fejl og mangler.
Det sker, fordi indehaveren af ejendommen har været for sent ude med at reklamere over manglerne, finder både byretten og Vestre Landsret.
Vinduesfabrikanten rykkede flere gange for sine penge, og til sidst mistede han tålmodigheden og udtog stævning for ad rettens vej at få sine penge.
Og først da reklamerede husejeren over manglerne. Forinden havde der dog været kontakt mellem parterne om blandt andet udskiftning af nogle alu-glaslister i et dørparti, men der blev ikke reklameret over vinduerne, før stævningen blev udtaget.
Vinduerne og dørpartiet blev sat i forsommeren 2005, og stævningen samt den efterfølgende retssag kom først i juni 2008 - altså næsten tre år efter monteringen af leverancen.
På den baggrund har fabrikanten med rette kunnet gå ud fra, at der ikke var andre problemer med leverancen end glaslisterne, og derfor har kunden med sin sene reklamation fortabt retten til at gøre mangelindsigelserne gældende vedrørende vinduerne. Byretten dømmer som følge heraf kunden til at betale fabrikanten 25.000 kroner plus renter fra august 2005. Desuden skal kunden betale 4.000 kroner i sagsomkostninger.
Selv en så klokkeklar dom valgte kunden i samarbejde med sin advokat at appellere til Vestre Landsret, som stadfæster den af de grunde, som byretten har anført.
Dertil kommer dog ekstra 2.000 kroner i sagsomkostninger samt advokatudgifter en gang til. De sidste penge kunne nemt have været sparet for kunden..
