Når det sner
Det har været en herlig snevinter i år. Ungerne har elsket det, og jeg synes egentlig også det er ganske flot. Men jeg bor jo også i nærheden af København, i det jyske, på Sydsjælland og Bornholm har det jo været meget værre. Men også her i området træder det kommunale sneberedskab selvfølgelig i kraft. I Københavns kommune er det ganske omfattende, og vel det største i landet
På skærmene kan man se vejrudsigter fra Danmarks Meteorologiske Institut, vejmeldinger fra Vejdirektoratet og endelig resultater fra 10 lokale målestationer. De 10 målestationer indgår i et fælleskommunalt system med 300 målere rundt omkring i landet, der fortæller om det helt lokale vejr, vind, temperatur og nedbør, og om vejoverfladernes sne eller is, om vejens temperatur. Til sammen giver alle disse oplysninger mulighed for at lave ½-times prognoser for de nærmeste timers vejtilstande.
På skærmene kan man også følge de nøje tilrettelagte planer der er for snerydning og saltning, og hvor langt man er kommet med arbejdet. Så når en husejer ringer og klager kan man fortælle ham om sneploven var der i går, for en halv time siden, eller om den kommer om lidt.
Det er sjældent man fraviger de lagte planer, men en henvendelse fra politiet i forbindelse med for eksempel det nyligt afholdte klimatopmøde (COP 15), eller en henvendelse fra regering eller kongehus kan godt få byttet lidt rundt på rækkefølgen.
Sne og is
I denne sammenhæng er sne det sværeste at tackle. Den kan komme mere overraskende end is, og det værste der kan ske er et overraskende snefald mandag morgen. Det er svært af få maskineriet i gang hvis ikke det har kørt i weekenden, og kommer man så sent i gang at man skal køre sammen med morgentrafikken går det hele i stå. Det gælder om at være tidligere ude, så vil trafikanterne også opleve en bedre service.
Det gør man
Når det overraskende snefald (eller det forudsete islag) kommer, går man i gang. 200 mand bliver jaget ud af dynerne. Ud i de mange maskiner der er talt op i boksen her på siden. Hvert køretøj har sin egen plan for at sikre at man kommer rundt på alle de kommunale veje, stier og fortovsstykker. Der er 6000 af disse småbidder busstoppesteder (1200), fortove og parkstier. Det er kun en lille bid at det hele idet de private grundejere har en meget større andel end kommunen. Når man har været hele kommunen rundt har man brugt 75 tons salt. Folkene kører til de bliver trætte. Der er givet frihed for køre/hviletidsbestemmelserne til snerydning, og et par andre samfundsvigtige opgaver.
Hvis sneen bliver ved med at drysse bliver bunkerne så store at de forhindrer yderligere snerydning. Så skal det køres væk af de 24 sættevogne. Det bliver alt sammen kørt til en losseplads, RGS 90 ved Kalveboderne, hvor det smelter over en armeret grusbelægning der filtrerer skidtet fra før smeltevandet når grundvandet. Hvis sneen har ligget i mere end 2 døgn regnes den for forurenet og må ikke smides i havnen som man gjorde i gamle dage. Men selv om man kunne nå at få det væk er det lige så besværligt at smide det i havnen, da der både skal sikkerhedsforanstaltninger og kontrol til for at gøre dette.
Der er samlet budgetteret 32 millioner til Vintertjenesten. Heraf er de 13,7 millioner afsat til det vejrafhængige, ekstra mandskab og saltindkøb. Men der er allerede brugt 15 millioner i årets første 6 uger, så når vi når til december vil der mangle 10 millioner hvis vejret er almindeligt fint resten af året. Men det er svært at få fat i salt resten af denne vinter, så her sparer man sikkert lidt. Leverandørerne kan ikke følge med da det meste af Europa har haft et ekstra forbrug i år. Så selv om der jagtes salt i både det nordjyske, Italien, Tyskland og Spanien er der ikke nok.
Skaderne
Nu er salt jo ikke det bedste for vore biler, vore vejtræer og asfalten. Denne vinter har givet mange skader på vejene. De mange huller opstår ved at vand trænger ned igennem asfalten, fryser og sprænger endnu større huller der giver adgang for endnu mere vand. Så det gælder om at få dem repareret hurtigst muligt. Men man kan ikke nå det hele i løbet af vinteren så der også bliver noget for vejfolkene at lave til foråret.
Det kan man gøre
Forsøg med kaliumformiat, en mælkehvid opslemning af et andet salt, skal fortælle om der findes bedre løsninger. I indkøb er det dyrere end sødmælk. I lufthavne bruger man det allerede for at flyene ikke skal korrodere. Men også på vejen kan det vise sig at blive en fordel. Selv om det er 20 gange dyrere sparer man mange penge idet bilerne ruster mindre, asfalten holder bedre og ikke mindre: der skal ikke sættes så mange snehegn op for at beskytte træer, planter og græsrabatter. Dette virker også helt ned til – 50 grader hvor saltet må give op allerede ved - 5 grader. Så man sparer vel også en del bortkørsel. Samtidig skulle kaliumformat være bedre for miljøet, både lige ved vejen, men ikke mindre når det løber videre ud gennem rensningsanlæggene til havet.
Om sommeren
Jeg stiller det naturlige spørgsmål til vintertjenestens leder Kim Niels Sørensen: ’Hvad laver du så om sommeren?’. Men der er nok at lave med at revidere de mange kørselsplaner, sætte arbejdsholdene, planlægge indkøb og indkøbe materiel.
Sneen fylder meget
Sneen kommer jo ikke bag på nogen. Men i den moderne nyhedsstrøm fylder den alligevel meget. Utallige er de klip vi får om biluheld, bæltekøretøjer og så videre. Så måske tror vi det er slemt, eller også er vi bare blevet forvænte med tørre og sikre veje. Jeg kan nu huske mere sne end det vi har fået i år, og jeg hørte om en gammel bondemand på Lolland der blev spurgt om de kunne klare sig. ’Jo det gik da nok meget godt’. Jamen kan i komme ud? ’Næ, vi har godt nok ikke være ude af huset i en uges tid’. Det er åbenbart ikke et problem for folk der har indstillet sig på situationen.
Københavns Kommunes Center for Veje
Det går der til når hele maskineriet skal i gang på en gang:
80 store traktorer med plov
20 store traktorer med kost
13 store 3-4 akslede lastbiler med saltspreder
22 mellemstore traktorer med kost og spreder
35 mindre traktorer med kost og spreder
3 ladvogne med folk til manuelle opgaver
Når man har været hele kommunen rundt har man brugt 75 tons salt. Det gør man højst 3 gange i døgnet. Bliver de sammenfejde bunker så store at de skal fjernes går yderligere 3 sneslynger i gang. De kan holde 24 30 tons sættevogne i gang i pendulfart.
En del af maskinerne er indlejet fra lokale entreprenører. Der er 80 ansatte fra kommunens vejafdeling i gang i disse måneder. Resten af de mere end 200 folk der skal holde de mange maskiner kørende er ligeledes indlejet fra entreprenørerne.
