23948sdkhjf

Stærkest i gips

Det er et velkendt problem at fastgøre tungere emner i gipsvægge og lofter, grundet den sparsomme styrke i gipspladen. En gipsplade består som bekendt af en kerne af gipsmateriale med karton på begge sider. For at bevare gipspladens styrke er det derfor vigtigt ikke at ødelægge kartonoverfladerne, som holder sammen på gipsmaterialet. Der findes mange produkter på markedet til at fastgøre i gips med, men reelt kun et produkt til montage af tunge emner, der kombinerer høj bæreevne, nem at montere og ikke mindst, ikke ødelægger gipspladens kartonoverflader.

Expandet Rosett er dansk udviklet og produceret, og består af en nylondel med integreret møtrik og en 5 mm maskinskrue. Den monteres nemt, ved at bore et 10 mm hul i gipspladen, herefter isættes Rosett og emnet fastgøres med maskinskruen med en alm. skruetrækker eller skruemaskine. Fikst og færdigt. Men hvad der sker på bagsiden af gipspladen er i virkeligheden det vigtigste i forhold til bæreevnen. Ved tilspænding af Rosett trækker denne sig sammen, og danner derved en roset-knude på bagsiden. Denne knude lægger sig tæt opad bagsidekartonen på gipspladen uden at ødelægge kartonen. Derved opnås den største styrke. De fleste produkter til fastgørelse i gips af metal, vil typisk perforere bagsidekartonen, og dermed mindske styrken.

Expandet Rosett er nem at kende, og fås i en Blå model beregnet på 1 lag gips og en Rød model til 2 lag gips. Nemmere kan det ikke være. Expandet Rosett Rød klarer helt op til 70 kg i direkte træk. Derudover kan Expandet Rosett fås med krog, øje, vinkel eller afstandsstykke, helt afhængig af opgaven. Expandet Rosett anbefales af førende gipspladeproducenter.

Expandet Screw Anchors A/S

Stand nr. A-1955
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078