23948sdkhjf

Gode råd om ejerskifte

Håndværksrådets arbejdshæfte guider virksomheder gennem udfordringerne ved ejerskifte
21.000 små og mellemstore familieejede virksomheder står foran et ejerskifte i de kommende år, men mange har svært ved at gennemføre ejerskiftet effektivt. Derfor har Håndværksrådet lanceret et nyt arbejdshæfte, som skal hjælpe virksomhederne i gang med de første forberedelser til ejerskiftet.

Et succesfuldt ejerskifte er vigtigt for virksomhedens fremtid, fordi en ny ejer ofte skaber innovation og vækst. Der er potentiale for mange nye arbejdspladser i de mange mindre virksomheder, hvis de får tilrettelagt ejerskiftet optimalt.

- Alt for mange virksomheder kommer for sent i gang med ejerskiftet, og det skyldes ofte, at man ikke ved, hvordan man skal gribe opgaven an. Derfor risikerer ejerskiftet at ende med den næstbedste løsning eller også må ejeren dreje nøglen om, siger projektleder Dorte Kulle, Håndværksrådet.

Ny indfaldsvinkel

Under overskriften "Virksomhedens fremtid - Kom godt i gang med dit ejerskifte" præsenterer Håndværksrådets arbejdshæfte ejerskifte-emner på en helt ny, grafisk måde.

- En anden væsentlig grund til, at mange virksomhedsejere kommer for sent i gang er, at det ofte er forbundet med svære og negative følelser at skulle skille sig helt eller delvist af med sin virksomhed. Derfor har vi valgt en helt ny tilgang til emnet. Vi har forsøgt at præsentere ejerskifte på en enkel og humoristisk måde, som vi håber giver flere ejere lyst til at kaste sig over opgaven, fortsætter Dorte Kulle.

Brug krisen til at forberede ejerskiftet

- Krisen har ikke gjort det lettere at ejerskifte de mindre virksomheder. Det er blevet endnu sværere at finde købere, og de købere der er, har svært ved at skaffe finansiering. Derfor anbefaler vi, at virksomhederne benytter tiden til at klargøre virksomheden økonomisk, ledelsesmæssigt og administrativt med henblik på et senere salg, siger Dorte Kulle.

jfr

Ejerskiftehæfte er udviklet i forbindelse med "Projekt Overskud", og bygger på erfaringer med ejerskifte fra godt 60 virksomheder. Desuden har et netværk af branchekonsulenter og professionelle ejerskifterådgivere bidraget med viden. Hæftet er støttet af EU’s socialfond og Vækstforum Sjælland og Nordjylland.

Hæftet kan downloades på Håndværksrådets hjemmeside www.hvr.dk/ejerskifte eller bestilles på tlf. 3393 2000.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125