Snedkermester jagter rød hane
Snedkere og tømrere står højt på ønskelisten, når brandchefer skal rekruttere deltidsbrandmænd
Han er én af cirka 4.000 deltidsbrandmænd i Danmark, som værner om vores bygninger, og som med netop sin kunnen og faglige viden om bygningernes opbygning og indretning kan være med til at redde værdier og menneskeliv fra flammer og røg.
Beredskabscheferne, som rekrutterer brandmænd til brandstationerne herhjemme, kan bruge hver en hjælpende hånd. For tiden mangler der cirka 150 deltidsbrandfolk i Danmark – ligesom der også flere steder mangler frivillige brandmænd -, og en rekrutteringskampagne er blæst i gang her i efteråret for at få de ledige pladser besat.
Særligt snedkere, tømrere og andre med en solid håndværksmæssig ballast er eftertragtede, når der skal udvælges brandfolk. De er lokalt funderede, kender egnen som deres egen bukselomme, de har håndværksmæssig ekspertise og har hænderne skruet rigtigt på, har god forstand på bygninger og er vant til at arbejde med værktøj og mekanik - samt ikke mindst gode til at tage handling i en given situation.
Tøjet ligger under sengen
Troels Rise, der er 33 år og har kone og tre børn, står til rådighed døgnet rundt - året rundt. Dog indgår han i en vagtplan på brandstationen i Nibe, således at han har vagttjans hvert tredje døgn.
- Jeg er altid klar og har altid et sæt tøj og sko parat, fortæller han til Mester Tidende.
- Når jeg går i seng om aftenen, sørger jeg for, at der ligger undertøj og træningstøj under sengen, så jeg hurtigt kan komme i tøjet og af sted, hvis alarmen lyder midt om natten. Det gør den vel en ti-femten gange om året. Der er jo krav om, at vi skal kunne stille på brandstationen inden for fem minutter. Inden for den tidsfrist skal vi stille på stationen og være i tøjet og ude af porten igen med brandbilen, så det er klart, at tøjet bare skal være lige til at tage på.
Troels Rise skønner, at der på stationen i Nibe er 45 brandudrykninger om året, og med den eksisterende vagtplan betyder det, at han i gennemsnit er med på en tredjedel af udrykningerne.
- Hvordan klarer du det som snedker, hvis du står midt i et vigtigt arbejde?
- Hvis alarmen lyder i dagtimerne, hvor vi heldigvis er en del der står til rådighed som deltidsbrandmænd, kan man godt komme i den situation, at det er umuligt at forlade sit arbejde. Hvis jeg f.eks. lige har pillet et vindue ud af et hus hos en kunde, kan jeg ikke bare smide, hvad jeg har i hænderne, så må andre tage tjansen. Anderledes hvis jeg står hjemme på værkstedet og laver noget snedkerarbejde, så kan det sagtens lade sig gøre, at jeg tager ud og hjælper med at slukke en brand.
Håndværker-viden
- Hvorfor blev du deltidsbrandmand?
- Fordi jeg fandt det spændende at være med til at slukke ildebrande, og fordi jeg mente at kunne bidrage positivt. Som håndværker ved man jo en masse om bygninger og indretning og om utilgængelige steder, - en viden som man kan bruge i slukningsarbejdet, siger Troels Rise, som har været deltidsbrandmand i tre år. Han blev udlært snedker i 1997 og har drevet sit enmandsfirma i Nibe i to år. Han beskæftiger sig især med udskiftning af vinduer og døre og udfører alle former for snedkerarbejde i sit værksted, f.eks. specialfremstillede døre. Men når den røde haner galer, så er det ud af vagten.
Mangel på brandmænd
Mange kommuner har i de senere år haft problemer med at rekruttere tilstrækkeligt mange deltidsbrandfolk, og i øjeblikket vurderes det, at der mangler ca. 150 deltidsbrandfolk i Danmark. Derfor gennemføres der i løbet af efteråret en stor kampagne, "Fem minutter til forskel", der skal få flere til at melde sig som deltidsbrandfolk. Målgruppen for kampagnen er blandt andet tømrere, snedkere, vvs"ere og andre håndværkere. Kampagnen skal også skabe stolthed i egne rækker og være med til at fremme arbejdsgivernes forståelse for - og accept af - at have deltidsbrandfolk ansat i deres virksomhed. Og så skal kampagnen i det hele taget være med til at fortælle om den store samfundsopgave, deltidsbrandfolkene er med til at løse døgnet rundt. I kampagnen heder det, at de der melder sig, får rigtig meget ud af at være deltidsbrandmænd – både på det personlige og faglige plan – og så giver man noget til lokalsamfundet. Det beskrives nærmest som en livsstil at være deltidsbrandmand.
Bag kampagnen står Beredskabsstyrelsen, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk og Falck.
Uddannelsen til brandmand
Hvem har ikke som dreng drømt om at blive brandmajor med sort uniform med guldknapper, røde brandbiler, blåt blink og udrykningshorn. Nu kan man få sin lyst styret, for brandmænd er blevet en mangelvare. For at kunne begynde på uddannelsen som deltidsbrandmand skal man være tilknyttet et brandvæsen og altså kontakte det lokale brandvæsen. Der er visse krav, som skal opfyldes: Man skal bo og arbejde inden for 4 minutter fra hovedbrandstationen, og man skal kunne dække vagt hele døgnet fra mandag kl. 18.00 til mandag kl. 18.00 hver tredje uge. Arbejdsgiveren skal være indstillet på, at man gennemsnitlig én gang i løbet af vagtugen forlader sin arbejdsplads for at deltage i udrykning.
Som deltidsbrandmand får man til gengæld et aktivt og lønnet deltidsjob, hvor man kan være med til at gøre en forskel. Man får spænding i livet og venner for livet, adrenalinen koger, når bipperen lyder, og så lærer man hele tiden nye sider af sig selv at kende.
Man skal gennem et uddannelsesforløb, som løbende udvider kompetencer og dermed også ansvar. Jobbet kræver ikke specielle skolekundskaber, men det er afgørende, at man har lyst til at gøre en forskel for andre mennesker. Uddannelsen som deltidsbrandmand består af en række kurser, der i alt varer 234 timer. Det svarer samlet set til cirka fem uger, der typisk gennemføres i løbet af to år. Men man vil tidligt kunne deltage i udrykningerne. Kurserne foregår både i fritid og arbejdstid efter eget valg, så man både kan tage hensyn til familie og arbejde.
