Den danske model er et fælles gode
Siden åbningen af grænser for arbejdskraft i maj 2005 og senest med afskaffelsen af Østaftalen i maj 2009 har vi oplevet mange sager, hvor firmaer med eller uden samarbejde med danske mellemmænd har opereret her i landet. Vores holdning har fra begyndelsen været klar: Velkommen, men på lige vilkår. Vi ser det som en faglig udfordring at få organiseret de udenlandske kolleger og at forsvare vores del af overenskomsterne. I har som modpart forsvaret jeres.
Vi står begge med de daglige konsekvenser af det åbne arbejdsmarked, og selv om vi har forskellige tolkninger af situationen, så har vi på det seneste oplevet, at vores synspunkter har nærmet sig hinanden:
Vores vilkår trues af underbetalte udenlandske håndværkere; jeres virksomheder bliver udkonkurreret af udenlandske firmaer, der i indviklede selskabskonstruktioner kan byde på opgaver til priser, som jeres medlemsvirksomheder er uden af stand til at følge. Grunden her til, at den danske model undergraves af billig arbejdskraft og af firmaer, som målrettet går efter at tage jeres medlemmers markedsandele. Det er ikke lige vilkår, det er ikke fri konkurrence.
Efter vores opfattelse efterlader det os begge i en situation - vore arbejdsmarkedsmodsætninger til trods - hvor der er behov for, at vi nøje overvejer, hvor vi har fælles interesser. I det faglige arbejde søger vi, med de kræfter vi har, at holde rent bord ved at kræve overenskomster og ordnede forhold.
Men desværre er det ikke alle steder, at vi oplever det samme på jeres side. Senest i sagen om Pihl-pladserne. Her har et medlem af Dansk Byggeri hyret en underentreprenør, som har tilsidesat overenskomsten og skylder betydelige beløb til sine udenlandske ansatte. Dette firma er nu ude af pladserne og de ansatte overtaget af det danske hovedfirma, Brdr. Jakobsen. Som imidlertid ikke vil tage ansvaret for ikke at have haft styr på forholdene hos underentreprenøren. Det samme gælder for hovedentreprenøren, Pihl, som heller ikke vil tage ansvar.
Hvis ikke det skal udvikle sig til det rene cowboyland på landets byggepladser, er det efter vores opfattelse nødvendigt med klare regler for, hvem der har ansvaret for den kæde af underentreprenører, der indgår i et stort byggeri. Det tjener ikke bare de ansatte og firmaerne, men også "den danske model" bedst.
Derfor opfordrer vi til, at vi benytter de aktuelle overenskomstforhandlinger til at få aftalt nogle klare og umisforståelige regler, så vi ikke igen og igen skal se sager som denne seneste, hvor de eneste tabere bliver de ansatte - danske som udenlandske - og jeres medlemsfirmaer, som må kaste håndklædet i ringen over for useriøse konkurrenter.
