Afvanding og klimaændringer
Klimaforskernes forudsigelser om endnu mere ekstremnedbør i løbet af de kommende år gør det endnu mere nødvendigt, at vejmyndighederne retter opmærksomheden mod systemer til vejafvanding
Klimaforskernes forudsigelser om endnu mere ekstremnedbør i løbet af de kommende år gør det endnu mere nødvendigt, at vejmyndighederne retter opmærksomheden mod systemer til vejafvanding - ledninger, brønde, bassiner m.v. – og sørger for, at betingelserne for afvanding er i orden, at rabatterne ikke er for høje, at grøfterne ikke er tilstoppede, og at drænrørene er renset for slam og trærødder. Mange af disse drænrør er i forvejen alt for små. De er formentlig anlagt for 50-60 år siden og slet ikke dimensionerede til så store vandmængder, eller også er de nedslidte eller defekte efter mange års brug - eller dårligt vedligeholdt. Desuden kan der være problemer med kapaciteten i regnvandsbassinerne.
Forskningsprojekt
Vejteknisk Institut er i gang med at vurdere, hvor vejmyndighederne skal yde indsatserne for at holde vejene sikre, fri for vand, miljøvenlige og funktionsdygtige, - ud fra den holdning, at det er en fælles opgave for vejsektoren at tage stilling til klimaudfordringerne, både med hensyn til at tackle konkrete hændelser og at behandle vejens omgivende miljø ansvarligt.
Vejteknisk Institut har således i et par år haft fokus på drænene, der skal lede vandet væk fra vejene.
Naturgeograf ved Vejteknisk Institut, Michael Larsen har arbejdet på forskningsprojektet i et par år med henblik på at kortlægge lokaliteter med størst risiko for oversvømmelser. I projektet, der er finansieret af 11 europæiske vejdirektorater, har man nu udført et pilotprojekt og fået undersøgt Trekantsområdet, hvor man har identificeret de geografiske højder og lavninger - og dermed vandafstrømningen, altså hvor landskabet leder vandet hen. Håbet er at få kortlagt hele Danmark samt at få udarbejdet en oversigt over alle danske dræn. For det vil give mulighed for at foretage risikoanalyser og vurdere, hvor sandsynligheden for oversvømmelser er størst og konsekvenserne værst. Sådan en oversigt vil give politikerne et godt redskab til at prioritere de kommende års store investeringer i veje, kloakker og afvanding.
Greve Kommune, som oplevede voldsomme oversvømmelser efter ekstremregn i både 2002 og 2007 har taget fat om problematikken og har fået vedtaget en handlingsplan, som skal være med til at minimere klimaændringernes følgeskader.
For alle små byområder i kommunen kan man ved hjælp af måleudstyr og computermodeller se, hvor i kommunen der er størst risiko for oversvømmelse. Som led i handlingsplanen er der taget tiltag til afledning af vandet, bl.a. ved udvidelse af rør og optimering af bassinernes funktion, ligesom der er anlagt våde enge omkring vandløb, så de kan opsuge mere regnvand, og der er bygget dæmninger.
"Edderkopper" på spil
Entreprenørselskabet Arkil A/S, der servicerer Vejdirektoratet og kommuner med driftsarbejder på vejnettet, har i sin afdeling for Vejservice for nylig øget indsatsen inden for forretningsområdet afvanding og har oprettet en ny underafdeling, som skal bistå vejmyndighederne med afvandingsopgaver, således at vejkapitalen ikke smuldrer yderligere.
Virksomheden har nyligt investeret i flere terrængående køretøjer, som skal være med til at holde vandet fra kørebanen og holde vejens nære omgivelser, herunder regnvandsbassiner funktionsduelige samt grøfter og rabatter, renset for træer, buske og andre vækster, og brønde og ledninger spulet rene for slam og befriet for trærødder. Mange steder er grøfterne nemlig fyldt med træagtige vækster som følge af mangelfuld vedligeholdelse.
Blandt udstyret er et par velvoksne edderkoppelignende maskiner til bl.a. grøftoprensning og grenknusning, - maskiner som kan køre nede i vejgrøfterne på fire gummihjul og skræve fra 2,5 til 7,5 meter, mens de effektivt renser op. Maskiner med knuser er i forbindelse med grøftoprensningen i stand til at knuse træer og buske ned til småstumper.
