Sneskader kan undgås
Træinformation har gransket i baggrunden for de mange tagskader under den seneste snevinter og vil være med til at udarbejde nye retningslinjer som værn mod svigt i afstivninger
- Langt de fleste af vinterens sneskader på gitterspærene, skyldtes manglende eller utilstrækkelig afstivning af trykstænger i spærene. Og desværre er der meget, der tyder på, at vi i den pågældende vinter kun så toppen af isbjerget. Der er grund til at formode, at endnu flere tage rundt om i landet har uopdagede kritiske fejl, hvor konstruktionens egenvægt i sig selv kan få taget til at kollapse’, forklarer Bjarne Lund Johansen, direktør for Træinformation, som nu har udgivet to håndbøger, som samler alt, hvad byggebranchen har brug for at vide i forbindelse med opstilling og konstruktions spær:
TRÆ 58, Træspær 2 - Valg, opstilling og afstivning. Her introduceres nye, effektive afstivningssystemer, der gør det nemmere og mere sikkert at opstille spær. Anvisningen imødekommer også de nye skærpede arbejdsmiljøkrav, som gælder ved spæropstilling.
TRÆ 59, Træspær 1 - spær med hulplader. Her tages højde for de nye krav om brug af gitterbjælker under opstilling og til afstivning af spærene. Samtidig introducerer den en række efterspurgte nyheder, blandt andet bjælkespær over to fag, saksspær og halvspær med skrå fod, som giver nye arkitektoniske muligheder for stor rumhøjde og mere rumvolumen.
Afstivning
Træinformation præciserer, at en stor del af skaderne skete på stalde med tagkonstruktionen, som var opbygget af gitterspær med spændvidder op til 40 meter. De er normalt opstillet pr. 1 m og fremstillet af 45 - 50 mm tykke planker, præcis som spærene til enfamiliehuse, blot er plankerne højere, og der er flere gitterstænger.
Gitterspær skal altid afstives vinkelret på spærene. Jo længere spæret skal spænde, jo større er behovet for afstivning. Hvis afstivningen er utilstrækkelig, kan spæret ikke optage den nødvendige last og vil bøje ud til siderne. Ofte kan man se store udbøjninger alene på grund af spærets egenlast, fastslår Træinformation og uddyber:
Der vil ofte være behov for to typer afstivning. Den ene type er afstivning af trykpåvirkede gitterstænger i spæret, f.eks. med en streng af brædder eller lægter, som fastholdes til f.eks. loftskiven. Gitterstængerne fastholdes på denne måde i deres svage retning, hvilket øger trykbæreevnen betydeligt. Den anden type er afstivning af spærhovederne, som der er betydeligt tryk i, især ved snelast på tage med lille hældning. Afstivningen kan ske med gitterbjælker fastgjort mellem et eller flere sæt af spærhoveder. Taglægterne vil derefter kunne fastholde spærhovederne til den stive gitterbjælke.
Den første type afstivning af gitterstængerne i spærene har været benyttet i mange år og har også været nødvendig på tage med mere normale spændvidder. Fabriksfremstillede spær skal være stemplet "TVÆRAFSTIVNING", hvor afstivninger er nødvendige. Det er en regel, der er mere end to årtier gammel. Erfaringen viser, at de foreskrevne tværafstivninger ikke altid er udført.
Den anden type afstivning af spærhovederne mod udbøjning er især blevet nødvendig i forbindelse med anvendelsen af normale gitterspær med spænd over ca. 15 m. Bredden er siden blevet øget, så de bredeste bygninger nu er omkring 40 m. Samtidig består spærene af 2 eller 3 dele, der samles på stedet, dog ofte med en mellemunderstøtning. Spærene anvendes først og fremmest i svinestalde, men også andre typer avlsbygninger og supermarkeder opføres med denne spærtype.
Allerede før det blev normalt at producere spær med spænd på 20 m, stod det klart, at taglægter og vindtrækbånd ikke alene kunne fastholde spærhovederne tilstrækkeligt.
Der kom regler for beregning af afstivningen ind i trænormen i 1999 (DS 413:1998). Disse regler gælder med små ændringer fortsat, efter at Eurocodes afløste de danske normer 1. januar 2009.
Desværre var der indtil overgangen til Eurocodes frit valg mellem om man ville bruge 1998-normerne, eller det tidligere normsæt kaldet 1982-normerne. Hvis man valgte 1982-sættet, var der ingen regler for tværafstivning, så man kunne i virkeligheden være uvidende om kravet.
Nye retningslinjer
Træinformation vil nu tage initiativ til et samarbejde med henblik på, at der skabes bedre sikkerhed mod fremtidige svigt i både eksisterende og nye bygninger:
For eksisterende bygninger bør der udarbejdes et sæt retningslinjer for, hvordan det undersøges om afstivningen er i orden, samt hvordan utilstrækkelige afstivninger enkelt kan forbedres, herunder hvordan spær med store udbøjninger oprettes. På basis af retningslinjerne bør der iværksættes en informationskampagne, der henvender sig til såvel bygningsejere som rådgivere og entreprenører. Det er vigtigt, at bygningsejere med de mange skader in mente bliver motiveret til at sikre bygningerne før næste snevinter. Forsikringsselskaberne kan vælge at anvende retningslinjerne, så eksisterende bygninger tjekkes efter dem.
For nye bygninger bør der udarbejdes et sæt retningslinjer med beregningsforudsætninger, standarddetaljer og en udførelsesbeskrivelse – retningslinjer der først og fremmest skal bruges af spærfabrikker og udførende, men både bygningsejere, rådgivere og forsikringsselskaber bør kende til eksistensen af retningslinjerne, så de har mulighed for at stille krav om at de følges. Retningslinjerne udgives af Træinformation og udarbejdes i samarbejde med repræsentanter for alle involverede parter.
