Rejselysten tømrer - iværksætter i Bulgarien
Fart over feltet for tømrer kendt fra tv-skærmen - forsyner dansk restaurantkæde med inventar og opfordrer til mere restriktiv politik mod glimtende tagsten herhjemme
Hans rejseaktivitet bragte ham for tre år siden til Bulgarien, hvor den rejsende tømrer købte sig ind i en mindre eksisterende trævirksomhed. Det har siden udviklet sig, så han i dag er solidt forankret med en fremstillingsvirksomhed med i alt 54 ansatte, som på det store værksted fremstiller interiører til hoteller og restauranter samt butiksinventar.
- Der er tale om en snedkerinventarvirksomhed, hvor alt bliver snedkereret, fortæller Klaus Malmgren til Mester Tidende.
- Vi råder over alle maskiner inden for træforarbejdning foruden stålforarbejdning og udfører også sprøjtelakering, så vi dækker hele paletten.
Virksomheden i Bulgarien er blevet hans levebrød i dag, og den har fået en flyvende start, idet Klaus Malmgren netop har påbegyndt produktionen af alt inventar - borde, stole, sofaer m.v. til et nyt restaurantkoncept herhjemme under navnet Madkassen Restauranter - en fastfood kæde, der bl.a. henvender sig til håndværkere - og med dansk mad som vor mor lavede den, tilberedt efter traditionelle danske metoder.
Foreløbig skal han levere alt inventaret til godt en snes nye restauranter, som skal etableres i København og på Sjælland, og på længere sigt er der udsigt til nye leverancer til flere end 100 restauranter, som påtænkes åbnet over hele landet i løbet af de næste fem år. Ved siden af dette er Klaus Malmgren også aktiv på andre markeder i Europa – England, Tyskland, Norge og Sverige.
Tv-vært
Arbejde under fremmede himmelstrøg har altid tiltrukket Klaus Malmgren, og han trives som nævnt godt med rejseaktiviteter og fjerne destinationer. Og det er sådan set ikke så underligt, for han er født af danske forældre i Japan og boede der til han var 12 år gammel. Når han rejser ud af landet, foregår det blandt andet i Europa, hvor han har besøgt samtlige lande. Blandt rejsemålene har også været Australien, USA og Japan.
Da Klaus Malmgren for år tilbage blev uddannet tømrer, havde han sit eget firma i nogle år. Men så startede freelancekarrieren og med den et liv på farten.
- Jeg er typen, der springer til, hvor det er mest sjovt, fortæller han til Mester Tidende.
- Jeg har arbejdet freelance siden 1996, blandt andet med at lave filmkulisser, men jeg har også rejst rundt i Europa med udstillinger og butiksindretninger. Jeg puslede med kulisser til både reklamefilm og store spillefilm som "Frk. Smillas fornemmelse for sne", "At kende sandheden" og "Pyrus". Når man laver filmkulisser kræver det, at man skal kunne få ideer. En film som "Barbara", som jeg også var med til at lave kulisser til, er fra det forrige århundrede. Der kræver det, at man kan tænke kreativt for at få det til at se gammelt ud.
I løbet af de cirka 15 år, han har været freelancer, har Klaus Malmgren udover traditionelle byggeprojekter og filmprojekter også været tilknyttet medieverden som tv-vært i programmer, hvor han har været den drivende kraft i at løse design og byggeopgaver med stramme deadlines.
Det var arbejdet med filmkulisser, der førte Klaus Malmgren ind i tv-verdenen, hvor han har begået sig i flere år. Han kom til DR og lavede "Bedre bolig" og "Flytteklar". Siden lokkede TV3. Også programmet "Fra skrot til slot" bærer hans fingeraftryk.
Som freelancer har han også været tilknyttet de- signfirmaer, hvor han bl.a. har været med i teamet omkring planlægning og udførelse af internationale udstillinger og shop designs, herunder ECCO og Dansk Møbelindustri m.v. og stået bag investeringer og ideudvikling på Balkan, bl.a. i forbindelse med feriehusbyggeri i Montenegro - og nu med fremstillingsvirksomheden i Bulgarien.
Væk med skinnende tage
Klaus Malmgren er stadig hver onsdag at finde som hustømrer i "Aftenshowet" på DR, hvor han fortæller hr. og fru Danmark om byggeri og indretning, byggeregler, nyheder på byggemarkedet osv. Her fik han forleden mulighed for at lufte en af sine kæpheste, nemlig respekten – eller mangel på samme - for stil og æstetik i byggeriet. Han gav gode råd om de forskellige typer tegl, man kan lægge på taget. Det skete i anledning af den første retssag herhjemme, som en borger i Lystrup har anlagt mod en nabo på grund af gener fra genskin fra et sortglaseret tegltag, hvor lysstyrken er målt til 98.000 lux, hvor det til sammenligning svarer til 120.000 lux at se direkte på solen.
Mester Tidende har spurgt Klaus Malmgren om hans syn på de skinnende tagsten. Udover de problemer, der kan være med at lægge de tunge glaserede tegl på lettere tagkonstruktioner siger han:
- Alt for mange parcelhuse fra 1960"erne og 70"erne får klasket sortglaserede teglsten på taget, og så tror husejerne lige pludselig, at de bor i en patriciervilla. Men det gør de altså ikke. Det svarer til at du sætter en forkert hat på hovedet. Det ser da også fjollet ud. Derudover handler det om æstetik, og hvis man ikke selv er stærk på dette felt, bør man lade sig rådgive af professionelle folk, og vel at mærke ikke sælgere, som blot er interesseret i at sælge den vare, som han tjener mest på. Man er nødt til at kikke på bygningen og den stil og udtryk. Og den går altså ikke, at man blot vil spare penge i forbindelse med renoveringsarbejdet. Man svejser jo heller ikke tagpap på en patriciervilla eller forsyner den med eternittag. Det er jo lige så forrykt. Jeg bor selv i et villakvarter fra 1900-tallet, og når man kikker ud ad vinduet, kan man se, hvem i kvarteret der har friværdi i huset, og hvem der absolut ikke har. Nogen har forsynet huset med et eternittag, og andre har valgt decra. De passer lige så dårligt som et sortglaseret tag til et parcelhus fra 1960"erne eller 70"erne. Et af problemerne er måske, at man får for lidt rådgivning, når man skal vælge. Kommunerne kunne godt i større grad end det er tilfældet gå ind og regulere tingene ved hjælp af deres lokalplaner, siger Klaus Malmgren, som tilføjer, at debatten om de sorte glimtende tagsten ligner en gentagelse af miseren omkring energikriserne i 1970"erne, da mange husejere rev deres gamle dannebrogsvinduer ud og erstattede dem med kæmpestore termoruder, som slet ikke passede til husenes udtryk - og det i et omfang så det skreg til himlen.
