23948sdkhjf

En ud af fire malere er ledige

Danske Malermestre ønsker forbedret konkurrenceevne med lavere omkostninger
Formand for Danske Malermestre, Glenn Larsen, lægger nu op til, at malermestre og malersvende står sammen om at sikre, at branchen fastholder sin konkurrenceevne i årene fremover.

- Det bedste ville naturligvis være en forbedring af konkurrenceevnen, siger Glenn Larsen.

Han gør opmærksom på, at den nuværende krise med al ønskelig tydelighed har vist, at malerbranchen er afhængig af konjunktursituationen i det omgivende erhvervsliv.

- Derfor er det vores ønske for det kommende år, at vi kan forny overenskomsterne på arbejdsmarkedet, uden at det går ud over den danske konkurrenceevne, og uden at vi kommer ud i en ødelæggende konflikt, siger formanden for Danske Malermestre.

- Både fra arbejdsgiverside og lønmodtagerside vil vi i den kommende tid se beregninger over det ene og det andet, men det er desværre et faktum, at arbejdsomkostningerne i Danmark siden 1996 konsekvent er steget mere end i udlandet med år 2004 som en enestående undtagelse. Typisk er omkostningerne steget med cirka én procentpoint mere om året i Danmark end i udlandet. Det er derfor ikke uden grund, at Danmark er særligt hårdt ramt af den internationale krise, og at vi mister vores position som et af verdens rigeste lande, mener Glenn Larsen.

- Det der er sket er sket, og man kan vel blot konstatere, at hverken arbejdsgivere eller lønmodtagere har været dygtige nok til at forhindre det. Men konsekvenserne er skræmmende, og derfor må vi stå sammen, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078