23948sdkhjf

Sømmet i bund i enhver situation

Nu kan alle håndværkere få den helt rigtige hjælpende hånd til at få sømmet slået i - uanset hvilken opgave de står overfor.

ITW BYG har nemlig næsten fordoblet sortimentet af Paslode sømværktøjer, så det nu omfatter hele 47 forskellige produkter. Det er det hidtil mest komplette sortiment af sømværktøjer i Danmark, og det dækker tilsammen alle de "behov for at få et søm slået i", som en håndværker kan komme ud for på arbejdet. Det nye Paslode-sortiment omfatter både de mere traditionelle sømværktøjer og de nye avancerede gasværktøjer. Herudover omfatter sortimentet også specialprodukter med søm, dykkere eller klammer til alle tænkelige opgaver lige fra tagmontage, udvendig beklædning, skillevægge, forskalling, lister og til inddækning. Alle stavværktøjer benytter dansk-producerede søm, idet ITW BYG på fabrikken i Middelfart har en omfattende produktion af Paslode stavsøm til brug i Paslode sømværktøjer.

Forhandlingen af Paslode i Danmark er per 1. januar 2010 overtaget af ITW BYG i Middelfart. ITW BYG er en del af den internationale ITW-koncern, der ejer Paslode og i dag er en af verdens største virksomhedsgrupper inden for befæstelse til byggeindustrien. Udover at varetage Paslode omfatter ITW BYG i Middelfart også de kendte varemærker NKT-Fasteners og Spit og kan således tilbyde et totalsortiment i befæstelse til såvel tømrere, murere, blikkenslagere og elektrikere som entreprenører.

I forbindelse med overtagelsen af forhandlingen har ITW BYG etableret et stort Paslode-servicecenter i Middelfart samt et 17 mands stort support-team. Paslode-sømpistolerne kan sammen med ITW BYGs andre varemærker som NKT-Fasteners og Spit købes i byggemarkeder, tømmerhandler og beslagforretninger landet over.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078