23948sdkhjf

Fremtidens Rigshospital er på tegnebrættet

Tre vindere af projektkonkurrencens første fase er udpeget
Syv teams har konkurreret om udformningen af fremtidens Rigshospital. I konkurrencens første fase, som slutter nu, har opgaven været at beskrive byggeprojektets overordnede idé, arkitektur og æstetik. Dertil kommer funktionalitet, robusthed og fleksibilitet, bæredygtighed og innovation samt totaløkonomi og organisation af projektet. Tre vindere af projektkonkurrencens første fase er udpeget nu og går videre frem mod, at en endelig vinder kan udpeges i foråret 2012.

Byggeriet strækker sig over ca. 76.000 kvm.til en samlet pris på 1,85 mia. kr.

Region Hovedstadens vision for det nye Rigshospital er, at byggeriet skal understøtte Rigshospitalet både som regionens spydspids og som hele landets højt specialiserede hospital, førende inden for forskning og behandling på internationalt niveau.

Integrationen til de nuværende dele af Rigshospitalet og til den vidensbydel med Københavns Universitet, Metropol, boliger og byliv, som hospitalet indgår i, er både en arkitektonisk og funktionel udfordring.

Vidt forskellige

- Vi står i dag med tre meget spændende og forskellige bud på hvordan udbygningen af Rigshospitalet kan løses. Det er fantastisk i dag at have set forskellige bud på, hvor godt det kan blive! Foruden det arkitektoniske er opgaven at skabe et hospital, der skal gøre det både nemmere og bedre for patienterne at blive behandlet – helt i overensstemmelse med Region Hovedstadens Hospitals- og psykiatriplan 2020.

Om få år kan vi måske også tilføje partikelterapi til listen af mulige behandlinger på Rigshospitalet – det tager planlægningen også højde for, siger formand for Region Hovedstaden Vibeke Storm Rasmussen.

Finalisterne

Alle projekterne har været interessante og nyskabende, og efter en grundig bedømmelse har en enig dommerkomité præsenteret de tre projekter, der går videre:

• Arkitema K/S og Creo arkitekter A/S

• Århus Arkitekterne A/S

• Schmidt Hammer Lassen Architects

- Nu er finalisterne udpeget, og herefter går Rigshospitalets byggeprojekt i forhandling med de udvalgte med henblik på yderligere forbedring af de fremlagte forslag. Der bliver tale om en meget intensiv proces, og den endelige vinder af projektkonkurrencen forventes udpeget ultimo maj 2012. Herefter følger en fase, hvor der skal arbejdes med projekt- og detailtegninger, der skal føre frem til forventet byggestart tidligt i 2013, siger projektdirektør Henrik Eriksen, Rigshospitalet.

Færdig i 2017

Tidsplanen for byggeriet på Rigshospitalet ser således ud:

Forår 2011

Den 1. februar godkendte Regionsrådet Rigshospitalets byggeprogram, der er en beskrivelse af, hvilke byggerier der ønskes opført, og de krav, der er til byggerierne.

Forår 2012

Vinderne af projektkonkurrencen - dvs. det konsortium, der får til opgave at designe og opføre byggerierne - bliver udpeget.

2013 - 2014

Parkeringshuset, Patienthotellet samt administrationsbygningen opføres og planlægges at stå færdig maj 2014.

2017

Den nye bygning til HovedOrtoCentret og Neurocentret står færdig.

Læs mere på www.rigshospitalet.dk/nythospital

tøtte
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.07