Alternativ til arbejdshandsker i læder
Arbejdshandsker i læder og PVC beskytter ofte ikke godt nok, og nogle indeholder skadelige stoffer. Med den ny Nitrotough-serie lancerer Marigold en nitrilhandske, som er Øko-Tex-mærket
Handskerne fremstilles i en vandbaseret proces og med miljøvenlig belægning uden opløsningsmidler. De er pH-neutrale samt testet fri for mere end 100 forbudte kemikalier og indeholder dermed ikke kræftfremkaldende stoffer, pesticider og tungmetaller, herunder dimethylfordamid (DMF), silikone, ftalater og azofarvestoffer, siger Merete Pedersen, der er Marigolds repræsentant i Norden.
Alternativ til læder og PU
Ifølge Merete Pedersen er den nye Nitrotough-serie tiltænkt almindelig brug, hvor især handsker i læder og kunstlæder i dag er udbredte.
Læderhandsker yder ikke brugeren beskyttelse mod olie, vand og andre væsker, der let trænger igennem. Handskerne bliver dermed kolde og stive samt mister komforten. Desuden er de typisk ikke særlig slidstærke og tilbyder kun beskeden skærefasthed. Nitril har derimod mange fordele. Først og fremmest yder materialet langt bedre beskyttelse mod olie, smørefedt og andre væsker end læder og PU.
Allroundhandsker til mange brancher
Nitrotough N1000-serien er allroundhandsker til brug i alle brancher, hvor der kræves beskyttelse mod mekanisk påvirkning, samt inden for håndværk og montage. Serien består af 4 modeller, der alle fås i to versioner enten fuldt nitrildyppede eller ¾ dyppede med fri overhånd for en bedre ventilation til hånden. N1200 og N1300 har glat nitriloverflade, mens N1500 og N1700 har ru overflade. Handskerne leveres i størrelserne 7 til 10.
- N1000-serien karakteriseres ved høj slidstyrke og rivefasthed samt god komfort, siger Merete Pedersen, der også fremhæver seriens gode gribeevne og fingerføling, som opnås takket være en sømløs nyloninderside.
- Handskerne kan bruges alle steder, hvor der er risiko for mekanisk påvirkning, og er samtidig velegnede til grovere håndtering af fødevarer. Desuden er de ideelle til sprøjtelakering, da de er silikonefri.
Miljøvenlig fremstilling i Europa
Handskerne fremstilles i Europa efter strenge miljøkrav.
- Der fokuseres på lavest mulig miljøbelastning i produktionen, fortæller Merete Pedersen.
Hun understreger, at det højteknologiske produktionsanlæg i Portugal er godkendt efter ISO 9001-2000, ISO 14001 samt EUs ordning for miljøstyring og miljørevision (EMAS).
EMAS-kravene er meget skrappe og går længere end eksempelvis ISO 14001, slutter hun.
Marigold Industrial, der er blandt verdens største leverandører af hånd- og armbeskyttelse, indgår i Comasec International Group (CMIG). Koncernen har hovedkontor i Paris og fremstiller mere end 100 mio. par handsker årligt på sine fabrikker i Portugal og Malaysia. CMIG satser på miljøhensyn og sporbarhed i hele værdikæden. Det kommer til udtryk gennem et vedvarende fokus på energiforbrug, genanvendelse af spildevand, miljørigtig emballering, spildreduktion samt certificeringer. Desuden er koncernen kendt for sine Øko-Tex-mærkede handsker.
Læs mere på www.marigold-industrial.com
Forhandlere i Danmark: Bunzl Safety, Greve, tlf. 7015 2300, www.bunzl.dk, samt C. Nørgaard AS, Odense, tlf. 6611 7030, www.cnsafety.dk.
jfr